- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
279

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HAVET OG FJORDENE.

2 279

endog det største skib, der vovede sig ud paa den, enten trækkes
ned i afgrunden eller knuses mod klipperne. Endog hvalfisken
forsøger forgjæves at trænge igjennem den; denne kamp
fremstiller da et besynderligt skuespil. Naar fiskerne, som dog ved
daglig øvelse har erhvervet sig en utrolig behændighed i at styre
deres smaa baade imellem dens hvirvler, vove sig for tidlig ud
i den, blive aarligen flere eller færre af dem et offer for den.
Hvirvelen trækker stundom denne tilligemed baaden til afgrunden,
og efter nogle minuter kaster den igjen baaden op i temmelig
frastand derfra, som oftest hel og ubeskadiget; har da folkene i
det øieblik aandsnærværelse og styrke nok til at holde sig fast
ved baaden, kommer de igjen med den op, og saaledes er en og
anden bleven reddet fra døden.»

Det er store vandmasser som to gange i døgnet skal presses
ud og ind gjennem de trange løb mellem Saltenfjord og
Skjer-stadfjorden. Saltstrømmen er ca. 2 km. lang og paa det smaleste
kun 150 m. bred.

Strømmens hastighed blev i 1904 efter en almindelig
springflod maalt til ca. 16 knob; men den siges til sine tider at løbe
meget stærkere, end den løb dengang. Naar strømmen gaar paa
det kraftigste, danner der sig dybe gryder eller strømhvirvler af
mange meters diameter. Den udgaaende strøm er den farligste,
da den sætter paa land; indgaaende er mindre farlig, saa den
kan passeres lidt længere. Et større, kraftigt engelsk dampskib,
paa ca. 2 000 tons, lastet med kis fra Sulitelma, forsøgte at forcere
ud den indgaaende strom. Skjønt strømmen ikke var paa det
kraftigste, gik det dog saa, at strømmen brød ind over baugen og
feiede alting væk paa dækket til kommandobroen. Strømmen
svingede derpaa skibet rundt og satte det paa Storholmen, hvor
det blev staaende, indtil strømmen skiftede. Det var i en ynkelig
forfatning, da det kom ind til verftet i Bodø.

Dampskibe kan kun passere strømmen ca. 2 timer efter hver
flod og fjære; strømmen ligger da en stund omtrent stille, idet
den skifter retning. Strømmen kan passeres paa begge sider af
Kobskjær og Storholmen; men det almindelige skibsløb er paa
østsiden af disse. Ved indlobet til Saltstrømmen er største dybde
midtfjords 53 m.; hvor strømmen er smalest, er dybden, nordfra
regnet, 35 in., 26 m., 31 m. og 39 m., for derefter hurtig at
vokse. Strømmen har i aarenes løb krævet mange ofre af
menneskeliv.

Den bedste maade at redde livet, siger Sommerfeldt i
Saltdalens beskrivelse, naar faren er forhaanden, er at kaste sig ned
i bunden af baaden og holde sig fast i tofterne; thi naar hvirvelen
har taget baaden ned, skyder den den atter op igjen, og saaledes
undertiden flere gange. En mand lier fra sognet, Christian Olsen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0299.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free