- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
298

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.’298

NORDLANDS AMT.

tinderne og ligger paa Orka, de« nordligste af de til Dørvær
henhørende øer.

Udenfor Trænen sees i klart veir lige ned til Vega og Søla.
Landkjendingerne er Kunna og Bodø, som skimtes længst mod
nord. Hestmandø, som er synlig tæt nordenfor Trænstaven, naar
den peiles i øst, er 568 m. høi med en spids top. Nordenfor
ligger den lavere og mere langstrakte ø Kesø. Lovunden, 619 m.
høi, sees isoleret og kjendes ved sit bratte affald imod vest og
sin jevne skraaning indefter. Naar man er mellem vest til syd
og vestnordvest for Lovunden, har den en anden, mere rundagtig
form. Indenfor Lovunden sees Tomtinderne, 3 høie, spidse og
meget kjendelige fjelde paa Tomma. Det nordligste er mest
.skilt fra de øvrige og er ligesom Trænstaven kegledannet, dog
med større basis; dette fjeld kaldes Tomskjævlen. De to sydlige
tinder er ikke saa spidse som Tomskjævlen, men har paa toppen
en forsænkning i form af en sadel. Imellem Tomtinderne og
Hestmandø viser sig Lurøen. Denne er mere jevnt rundt affaldende
end omgivelserne og er 689 m. høi. Søndenfor Lovunden øines
endnu de Syv søstre, Aakvikfjeldet og Høiholmtinderne. Fra
Tomtinderne og nordefter, saa langt man kan se landet, viser fjeldene
former, som er mere spidse, takkede og sønderrevne end længer
syd. I klart veir vil Svartisen fortone sig tydelig ved Trænen.

Ved hjælp af landkjendingerne Dørvær og Trænen,
Hest-mando og Lovunden kan man meget let seile ind og søge havn
i Trænen.

Er man udenfor kysten længer nord, vil man faa kjending
af det ved indløbet til Beierfjorden liggende fjeld Sandhornet, som
mod vest styrter sig steilt i havet; videre sees øerne Fieina og
Fuglø, den förste lav og noget nærmere end Fuglø, der er høi
og steil, i kolde somre dækket med sneflekker. 1 noget over
5 sjømiles afstand sees det kjendelige forbjerg Kunna. Herfra
bliver landets omrids mod syd dunklere, til man i omtrent 10
mils afstand som ytterste endnu kjendelige punkt bemærker
Hestmandø. Fra dette sted af kysten har man i 4.5 sjømils afstand
en klar og utvivlsom kjending af den mod sydøst liggende
Svartisen ; den er ioinefaldende, da den bestemt skiller sig fra de i
forgrunden liggende mørke og takkede fjelde; blandt disse er
Melø-tinden og Bolgen sikre kjendingspunkter. Er alle fjelde dækkede
med sne, er fonden kjendelig, da den længer ud fra havet
fortoner sig næsten uden takker og spidser. Kun den høieste tind
vil vise sig sortflekket mellem sneen.

Indsejling fra sjøen ved Fhholmen. Fiskeværet Floholmen, der
om sommeren er beboet, ligger omtrent 5 mil i sydvest for Trænen;
der er adskillige smaa holmer, omgivne af grunde og skjær. I
nordøst ligger grunden Sve, 12 favne dyb, og imellem denne og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0318.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free