Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.’304
NORDLANDS AMT.
Malnestinden danner et fremspringende, bråt, næsten lodret nes.
Længer mod nord taber kysten sig efterhaanden indtil Langenes;
i meget klart veir vil maaske Andøens fjelde vise sig længst
nordlig. Som nævnt er Langøens fjelde vanskelige at skjelne fra
hverandre; det eneste fjeld paa Langøen, som maatte være en
undtagelse, er Haarkallen eller Staven nordenfor Eidsfjord, der er
spids og isoleret. Nordlig for dette sees en flad fjeldryg med
syv smaa rundagtige tinder, der fører navn af Boina (Børnene).
Længer ud i havet vestenfor Langø har kysten meget gode
kjendinger. Saa langt nordlig, at Andø sees for Langenes, vi!
de skilte fjeldmasser paa denne ø let kjendes. Hu i ken, det
nordligste fjeld paa Andø, er her nordspidsen af alt synligt land og
adskilles fra Børa- og Bjørnskindsfjeldene ved Dverbergsmyren, som
allerede paa 2 mils afstand gaar under horizonten. I klart veir
sees over denne myr enkelte af toppene paa Senjen. Syd for
Bjørnskind er ogsaa en aabning, dannet af det låve land
norden-for Orkleven. Langenes fortoner sig adskilt fra Andø, og paa
Langø sees Klotinden, som antager en spidsere fonn, jo længer
nordlig man staar; den hæver sig høit over de andre fjelde og
giver en tilforladelig kjending. Længer mod syd sees Myrlindens
spidse top, Hornet med sine mod nord heldende tinder, samt de
takkede spidser paa Skogsø. Syd for Skogsø sees Dyrøtinden og
Tindstindcn, begge kegledannede fjelde, der kjendelig skiller siu
fra landet söndenfor.
I den lange afstand taber fjeldene sig ved Møklandsfjord og
Malnesfjord, og det høie, bratte nes, som dannes mellem disse
fjorde, har udseendet af en skarpt begrændset klippeø. Længer
mod vest sees Hovdens fjelde, Aasenakslen og Skaarvaag fjeld, hvilke
dog falder sammen, saa de ikke giver nogen tydelig kjending.
Gaukværøs lille top sees over vandet endnu i over 8 sjømils
afstand, og i klart veir vil de høie, snedækte Himmeltinder i Lofoten,
Kvalnesakslen og Madmoderen endnu kunne skimtes.
Staar man længere i S3rd og vest, bliver Andø skjult af
Langenes, som i denne afstand ikke giver anden kjendelig
fortoning end neset, som dannes af Gjeitberget. Tindstinden skiller
sig her tydelig fra det øvrige land, og over bunden af
Aasen-fjorden sees Haarkallen med sine kamformede spidser. Den høie
Aasenaksel eller Vikanaksel samt Skaarvaagfjeldet er meget
kjendelige, ligeledes Møisadlen, som med sine sneflekker og det syd
folden høieste top liggende horn rager op over Bofjeldene.
Syd for Møisadlen sees nogle af tinderne ved Raftsund, og
Gaukværø bliver her ogsaa en god kjending. Den mindre ø syd
for Store Gaukværø er en ganske flad klippe, som paa 4 mils
afstand gaar under horizonten. Lofotens fjelde viser sig her
temmelig tydelige; blandt disse er især Madmoderen og Vaagekallen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
