- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
305

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HAVET OG FJORDENE.

31 1

kjendelige. Ved Gimsø sees Hovens isolerede klippe mellem
Madmoderen og den boie Kvalnesaksel. Vest for dette sidste fjeld
taber klipperne ved Borgefjord sig i havet, og man øiner endnu
kun Himmeltinderne; endnu længer mod vest vil i klart veir
fremdeles kunne skimtes enkelte fjeldtoppe, som vestover betegner
landet indtil Fuglehuk.

De fartøier, som søger ind mod kysten for at gaa til Tromsø,
passerer enten vest om Røst og ind nord for Andenes eller ind
Vestfjorden gjennem Tjelsund. Foruden dette sund, der adskiller
Hinnø fra Tjelø, er der to andre sunde i Lofoten, nemlig
Gimsø-strømmen imellem Vest- og Østvaagø og Raftsundet imellem
Øst-vaagø og Hinnø; men det er ntilraadeligt at passere disse
strømme; thi Gimsøstrømmen er uren, og derfra udenom Langø er
en af de farligste strækninger paa kysten. At gaa gjennem
Raftsundet er ufordelagtigt; vel er dette sund rent, men det er
langt og smalt; strømmen løber meget heftig, og man faar
saaledes en langvarig indenskjærs seilads forst gjennem dette sund
og saa gjennem Sortlandssund, der adskiller Langø fra Hinno,
hvorefter man maa gaa vestenom Ando eller gjennem Risøsund
mellem Hinno og Andø, der tidligere var meget grundt, men nu
er opmudret og farbart for mindre fartøier. Det er egentlig blot
Tjelsund, som danner indenskjærskommunikationen med de
nordligere egne.

Den vestre kyst, ligefra Vestvaagø til Andenes eller Andoens
nordpynt, er blottet for tilflugtssteder, naar undtages Hadselfjord
og nogle ved Langø værende havne. Landkjendinger ved
Vaag-øerne er: Eggumsakslen, Limstrandtinden, Kvalnesakslen,
Barstrand-tinden og flere fjelde.

Langøens vestre kyst er overalt omgivet af skjær og grunde,
og farvandet farligt. Fra Nykerne ved Maines og nordefter har
øen dybe og trange fjorde, i hvis mundinger der er større og
mindre øer og en stor mængde skjær og grunde. Ogsaa de
dybere grunde bliver farlige i stormfuldt veir, og denne kyst
bør derfor aldrig søges uden i høieste nødstilfælde.

De nærmest kysten liggende øer har høie og spidse
klippetinder. Sikrest bliver i klart veir kjendingen af fjeldene ved
Langenesodden, som sees mod Andøens land, samt de søndenfor
liggende Nyker og Gaukværøen.

Ved forbjerget Delpen eller paa den nordøstlige side af
indløbet til Præstfjord ligger tre saakaldte Nyker, der er spidse og
temmelig høie. Blandt de høieste fjelde paa øerne udenfor
Langø er Tindstinden ved Fagervold gaard, syd for Skogsø. De
øvrige paa Langøen beliggende fjelde, som Hornet, Stavene og
Krog-nestinden, er alle høie og takkede alpetinder.

’20 — Nordlands amt I.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0325.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free