Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET OG FJORDENE.
31 1
Farvandet imellem Bødø og Meløvær er rummeligt, og naar
undtages Galten, saagodtsom frit for grunde. I strøget fra
Om-neso og nordefter til Kunna blæser landvinden, det er vind fra
nordøst til sydsydost, ikke saa skarpt som søndenfor; sædvanligvis
vil der, naar man seiler fra Meløvær med svag østlig vind, i
nærheden af Rødø blive sydøstlig og sydlig storm med faldveir.
Strækningen fra Omnesø til Kunna benævnes med navnet
den stille fjerding.
Fra Meløvær stævnes nordefter paa Ståt tvær, indtil man faar
sjomærket paa Støtt i sigte, og saa holdes Støttsundetind med mærket
om styrbord. Fra Gaasvær stikker grunde ud imod vest. Fra
Meløvær kan man enten gaa ind til Støtt eller vestenom Støtt og
udenom de nordenfor liggende vær Fleinvær. Bliksvær og Givær.
Dette Farvand kaldes Stableden og strækker sig vestenom Støtt,
osteiiom Tenholmerne og vestenom Fleinværgrundene.
Fra Stottvær fra sjømærket passeres de smaaskjær, der har
navnet Engelungerne. Derpaa stævner man op under Svenningen;
siden holdes langs sundet, hvor der kan ankres overalt. I dette
sund er det meget grundt, paa det dybeste sted neppe mere end
2 favne, og nordlig i sundet ikke engang 10 fod vand med lavt vande.
Efterat have passeret Breitarren, styres med Støttfyret om
styrbord syd til vestlig ned mod og vestenom Bonetskjæret, hvor der
er ankerplads paa 8—9 favne vand.
Udseilingen fra Støtt er ganske ren, og man kan sætte kursen
enten inden- eller udenom Fuglø. Vestenfor denne og vestenfor
Støttkuven kommer man da igjen i Stableden. Indenom Fuglø er
stillere og smulere vande. Seiladsen nordefter imellem Fuglø og
Femris er ikke vanskelig, man holder sig nærmest ved det østlige
land henimod Veø ved Hustadsund, og derfra nordefter i det
aabne farvand mellem Sandkornet og de straks nordenfor liggende
Arnøer.
Leden fortsætter i det aabne farvand mellem fjeldet Sandhornet
og Arnøerne ud i mundingen af Saltenfjord.
Bodø. Alle fartøier, som sydfra ikke gaar Stableden, kan gaa
imellem Arnøerne og Fleinvær. Hvis de kommer op indenfor
Fuglø, kan de søge over Saltenfjord ved at stævne paa det
hoieste af Hjertø, indtil Svartoksen, sort varde, bliver kjendelig.
Dette lille runde og sorte skjær er det vestligste af alle holmerne
udenfor Hernesskagen; har man først faaet kjending af dette,
bliver det let at sætte kursen enten ind til Bodø kjøbstad, eller
nordlig forbi Hjertø. Ind til Bodø er der ingen grunde at frygte,
man holder sig midtvaters ind over bugten, med en rund holme,
Svartbarren, sort og hvid varde, om styrbord og Nyholm skandse
om bagbord. Man ankrer paa 6—9 favne vand, god lerbund.
Fartøier, som fra Bodø gaar nordefter, kan gaa vestenom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
