- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
310

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.’310

NORDLANDS AMT.

Nyholm skandse. Mindre fartoier kan ved flodtiden gaa imellem
fastlandet og Nyholm, men dette lob er grundt.
Indenskjærs-leden gaar videre fra Bodø østenom Landegode og vestenom alle
til Vaagøerne horende skjær, og derfra enten udenom eller indenom
Fjæ rkvittin gerne.

Fra Landegode og nordover lige indtil man har passeret Valfsvær,
er farvandet farligt; skjærgaarden bliver sammentrængt, og grunde
og skjær er saa mange, at det er vanskeligt at finde løbene.
Farvandet er paa de fleste steder meget grundt. Fartoier, som søger
ind Vestfjorden uden lods, bør derfor holde sig fuldkommen klar
af denne kyst og gaa 2Vä mil vestom de vestligste grunde
udenfor Husøbaran.

Farvandet østenfor Fjærkvittingerne er rent og dybt indtil
nordenfor Hellø. Naar Helløskjær er passeret, søges opunder
Kjøb-mandsboen, sort varde, og den holdes om styrbord. Det nærmeste
skjær forud, Svartoksen, holdes 0111 bagbord, og derfra kan man enten
søge ind til Vettø havn eller seile nordefter.

Naar Vettø er vel passeret, holdes Skjaaholmen om styrbord,
hvis man agter at gaa nordefter.

Leden gaar fra Skjaaholmen nordefter vestenfor Leineshavnen.
Man stævner paa den østligste af Bentsøerne og holder videre nord
efter indtil man faar kjending af Leiskjæret. Saavel øst som vest
for dette skjær er grund i grund. Skjæret er nøgent, sort og
rundagtigt og ligner det söndenfor liggende Langskjær og det
nordenfor liggende Svartskjær; man holder klos vestenom
Leiskjæret for at gaa klar af boerne.

Foruden den her omtalte indenskjærsled kan man fra
Landegode gaa udenom eller vestenom Fjærkvittingerne og indenfor
Husøbaran. Denne led kaldes Saltvær sleden. Sædvanligvis gaar
man efter kompasset eller efter ufuldkomne med. Saltværsleden
fortsætter fra Husøbaran under Engelvær, hvorfra leden gaar
vestenom den hele skjærgaard.

Den egentlige indenskjærsled faar fra Leiskjæret og nordefter
grundt vand. Fra dette skjær stævner man paa de høie runde
holmer, Breltingerne. Har man passeret Brettingerne, stævnes paa
den høie, noget isolerede fjeldhøide i fastlandet Spanna; da denne
kan være vanskelig at kjende, kan man holde sig midtvaters
indtil de nordenfor Brettingerne liggende skjær er passeret; da
vil man kunne se indseilingsvarderne, som er opsatte paa
styrbords nærmeste skjær og paa bagbords høieste holme.

Sundet op imod Grøta kaldes Bringbærsund og har ankerplads
paa 2—3 favne vand med sandbund og stene. Fra dette sund
nordefter, lige til Valsvær er passeret, er dybden saa ringe, at
bunden mange steder vil kunne sees, og intetsteds er farvandets
dybde over 5—6 favne, for det meste kun 3—4 favne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0330.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free