Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOHDBHUG.
haarde jorddrot. Alligevel maa det ansees som skadeligt for
landet, at en saa væsentlig del af eiendommene saaledes for al
fremtid samledes paa den «dode haand og unddroges handel og
omsætning og privateie.
Henved et hundrede aar efterat Aslak Bolt havde ladet
optage fortegnelsen over kirkens jordegods, skede der en stor
forandring, idet godset skiftede eier, uden at dog brugerne af
jorden kom til at blive eiere. De skiftede kun herre uden at vinde
noget ved byttet, snarere ter man vel sige, at byttet blev til
deres skade.
Det var reformationen, som voldte den store forandring i
den ældre katolske kirkes ret til disse eiendomme. Erkestolens
store jordegods blev unddraget det geistlige styre, sekulariseredes,
som det kaldes, og gik over til kongen, der nu overdrog det
som forleninger til danske aldelsmænd ; ved sine fogder og
ombudsmænd varetog disse som oftest kun sine egne interesser,
sjelden leilændingens. Sammen med erkestolens gods kom ogsaa
domkirkens eller domkapitlernes gods til at gjöre følge, og det saa en
tid noksaa morkt ud for det saakaldte kannikegods eller de
jorder, som brugtes af præsterne ved domkirken i Trondhjem. Disse
havde nemlig sine præstekald ude paa landet i det vidtløftige
bispedømme og oppebar en stor del af sine indtægter af
jordegods der.
Den første superintendent eller lutherske biskop i
Trondhjem, nordlændingen mester Thorbjørn Olavsen fra Andenes,
Luthers bordfælle og kostgjænger, gjorde forestillinger mod at
inddrage domkapitlernes jordegods, men hans og andre nordmænds
forestillinger havde neppe nyttet, hvis ikke Luther selv havde
skrevet til Kristian III og forestillet ham, at det var nødvendigt,
at kannikernes præbender blev bevaret, saa der kunde være
midler til lærde mænds underholdning og til skolevæsenets fremme.
Især ved denne Luthers henvendelse fik de geistlige paa
visse vilkaar beholde en del af kannikegodset, medens
erkestolens og det meste af domkirkens gods blev unddraget
geistlighedens forvaltning. Under de forvirrede forhold, som indtraadte
saavel i Nordlands amt som paa andre steder ved reformationens
indførelse og ved den nogle aartier senere indtrufne syvaarskrig,
foregik der inddragning af jordegods hos geistlige og vel
ogsaa hos private, og kronen og dens ombudsmænd var i de
fleste tilfælde den, som hostede udbyttet.
Noget større antal jordeiende bonder var der nu ikke
længere i amtet. De fleste var leilændinger, som mange af deres
forfædre i hundreder af aar havde været under kirken, og som
deres efterkommere blev under staten eller kronen eller under dem, til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
