Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O 1 b
NORDLANDS AMT.
hvem godserne blev afhændede. Men deres stilling var i det
hele ikke saa slet. Bygsel mændene selv saavelsom deres enker
sad trygt paa sine bygsiede gaarde, naar de kun betalte den
aarlige landskyld og de paa matrikulen hvilende skatter, og disse
var forholdsvis smaa. Af en ganske god gaard svaredes der
endnu langt ud i det 19de aarhundrede aarlig i landskyld kun
ca. 8 ä 10 kr. og en bygselsum engang for alle. Brugerens son
fik i regelen bygsle gaarden, naar forældrene oplod den for
ham, og paa denne maade kom ofte samme slægt til at bo i
mange slægtled paa en gaard, som ikke var selveiendom.
I midten af det 17de aarhundrede eiede staten mere end
en tredjedel af alt jordegods i Nordland; geistlighed og kirker
eiede talrige gaarde, og af gammelt klostergods var her endnu
en del, som havde tilhort klostrene paa Bakke og Elg seter ved
Trondhjem. Jordegodset i Vesteraalen var samlet i det saakaldte
Hadsels kanoniegods, som senere skal omtales; i Salten tilhørte
en mængde gaarde Indyrgodset med 122 vog, til Bodin kirke og
sognepræst laa ca. 190 vog, til Steigen kirke og præst ca. 60 vog;
den Schønnebøllske adelsfamilie eiede paa samme tid i Salten og
Lofoten ca. 116 vog, deriblandt de to store gaarde Bertnts i
i Bodin, 6Vi vog, og Skaanland i Steigen, 5 Vi vog, begge med
adelige friheder. De store proprietærgodser, som senere
forekommer paa Helgeland, var endnu ikke dannede.
Skylden i Nordland angaves tidligere indtil matrikulen af
1838 i vog, da den gik over til skylddaler; men ogsaa senere
vedblev man i det daglige liv at tale om vog, bismerpund og
mark, naar man angav en gaards størrelse. Til at give en
forestilling om eiendommenes værdi i vore dage kan erindres, at en
vog havde omtrent samme værdi som 4 skyldmark, og at
skyld-markens værdi i Nordland er omtrent 1 000 kr., saa at en gaard
paa 1 vog har nu en værdi af 4 000 kr.; ligger der særskilte
herligheder til gaarden, eller ligger den i en egn, som er fattig
paa opdyrket jord, har den storre værdi.
Ved det 17de aarhundredes slutning var kun en fjortendedel af
jordegodset paa Helgeland selveiergods, i Salten en syttendedel,
medens der i Lofoten og Vesteraalen var endda færre selveierbønder.
Men en stor del af jordegodset havde atter skiftet eier. Fra kirken gik
i det 16de aarhundrede en stor mængde jordegods over til staten,
som overtog forvaltningen af de eiendomme, der oprindelig som
bøder eller fromme gaver var kommet til kirker og klostre og
geistligheden. Et aarhundrede senere var staten og kongen ved
uheldig førte krige og paa anden maade kommen i pengetrang.
Den afhændede da store samlinger af jordegods i amtet; men
dette forte ingenlunde til dannelse af en nogenlunde heldig stillet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
