Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O 1 b
NORDLANDS AMT.
kring 1843 eiede staten saaledes i Vesteraalen og Lofoten
tilsammen 299 eiendomme med bygsel og landskyld og 12 med
bygsel uden landskyld, tilsammen 191 vog 1 bpd. 159/io mrk.
eller 237 skylddaler 2 ort 12 skilling. Ifølge lov af 20de august
1821 var det blevet bestemt, at statens jordegods skulde sælges,
naar det blev bygselledigt, og i tidsrummet, fra loven
emanerede, til 1843 var der i nysnævnte egn blevet frasolgt af
statens gods ialt 109 skylddaler 5 skilling eller for 436 000 kr. i
vore penge.
I Salten eiede staten i 1843 389 jordeiendomme med
land-skyld og bygsel, 11 med bygsel uden landskyld og 10 med
landskyld, tilsammen 188 vog 29/io mrk. eller 274 skylddaler 1 ort
og 10 skill. Her var siden loven af 1821 udkom, til 1843
blevet solgt ialt 199 skylddaler 3 ort 21 skill, eller for henved
800 000 kr. Som man ser, var kjøbelysten ikke liden, skjønt
kjobeevnen netop i det tidsrum var ringe. I tidsrummet fra
1814 til 1840 var i det hele taget landets økonomiske stilling
daarlig, men staten solgte paa billige og rimelige vilkaar.
I Helgeland var der i 1843 kun en eneste liden gaard paa
12 skyldskilling, som tilhørte staten.
Af de 1901 jordeiendomme, som staten dengang eiede i hele
landet, laa 30 pct. eller 722 i Nordlands amt.
Om jordbruget kunde det med føie tidligere og tildels ogsaa nu
siges: «Den væsentligste hindring for jordbruget i amtet er almuens
ulyst til det. Ved fiskeri kan man i kort tid vinde velstand,
og jordbruget tilsidesættes som en bedrift, der kræver megen møie
og ikke giver udbytte før efter længere tids forløb.» — «En
væsentlig hindring for jordbruget er ogsaa det gjængse
leilændings-væsen samt det, at gaardene for en stor del ligger i sameie eller
bestaar af teiger, som er sammenblandede med nabomarken.»
Senere drev man med iver paa udskiftningen, som fremdeles
paagaar. I tidsrummet 1851 —1854 udskiftedes 700 brug inden
amtet. I samme tidsrum gik 500 brug over fra at være
leilæn-dingsbrug til selveiendom. Paa Helgeland var der i 1855 597
eiendomme, som brugtes af eierne, medens 2 190 eiendomme var
bortfæstede. Matrikulskylden paa selveiergodset var 753 daler
101 skill., men 1 990 daler 48 skill, paa forpagtere og bygsel
mænd. — I Salten var samtidig 1 169 bygselmænd og forpagtere,
men 1 214 selveiere, de sidste med en matrikulskyld af 1007
skylddaler 90Va skill., medens en skyld af 955 daler 397a skill,
var bygselgods. I Lofoten og Vesteraalen var 639 brug
selveiendom, men 823 brug brugtes af bygselmænd og forpagtere,
de sidste med en matrikulskyld af 592 daler 347a skill., de
forstes skyld var 600 daler 347a skill.
I 1891 var leilændings- og forpagterbrugene i Nordland gaaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
