Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
00 I
nedtil 1411, medens selveierne er steget til et antal af 4 856. I
1900 er bygsel- og forpagterbrugene yderligere aftaget, saa at kun
933 saadanne er tilbage, medens selveierbrugene er naaet op til
7 233. Medens i 1891 leilændingsbrugene og forpagterbrugene
udgjorde 22.51 pct. af amtets jordbrug, er det i 1900 gaaet ned
til 11.32 pct.
Det er en lang historie for sig dette om eiendommene i
Nordland. Fra at være ialfald delvis selveiendom en tid af
middelalderen gik jorden over til kirker og klostre, derfra til
staten; saa samledes den paa enkelte hænder, for saa til slut i
de fleste tilfælde at blive eiendom for den enkelte bruger.
Medens det for 200 aar siden kun var ca. 6 pct. af amtets
jordbrug, der eiedes af manden, som boede paa gaarden og dyrkede
den, er nu tallet steget til omtrent 90 pct. og vil vistnok stige
yderligere. Størstedelen af gaardene er udskiftede, men gaardene
synes i mange herreder at være delte i altfor smaa brug.
Staten har siden 1888 kjobt meget af det gamle
proprietærgods i Nordland: Det Coldevinske gods i Mo i 1888, det
Colde-vinske gods i Hemnes i 1895 og Hatfjelddalsgodset i 1899.
Disse indkjøb har til formaal at bevare skogen og at faa
afskaffet leilændingsvæsenet.
Om disse eiendomme er der nogle oplysninger i afsnittet
om skogene.
De Angellske stiftelser eiede i 1883 239 gaarde, 89 i det
trondhjemske og 150 paa Helgeland, tilsammen med en
matrikul-skyld stor 351 daler 4 ort 15 skilling. De 150 gaarde i
Helgeland havde en skyld af 184 daler 2 ort 20 skilling.
En hel del af de Angellske stiftelsers skogeiendomme i
Vefsen er solgt til leilændingerne.
I Herringbygden, Øvre Fustvasbvgden, Mjaavas- og
Ømmer-vasbygden laa størstedelen af de Angellske gtiftelsers skoggaarde.
Disse blev udover 90-aarene solgt billig til leilændingerne. Mange
af dem blev eiere af gaarde, hvor skogen var værd flere tusen
kroner mere, end de havde betalt gaarden med.
Nordlands almenilinger. Eiendomsretten til de
nordlandske skoge eller almenninger har fra gammel tid været meget
uredig, og paa dette omraade er der vistnok gjort
nordlændin-gerne adskillig uret.
Om retten til de haalogalandske almenninger er der givet
en fremstilling af professor A. Taranger, hvori det undersøges,
om kongen i middelalderen eiede almenningerne i Haalogaland
som ellers i landet, eller om han har opgivet eiendomsretten til
dem til fordel for befolkningen. Videre undersøges det, om
nordlændigerne fremdeles har sin brugsret i almenningerne ube-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
