Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
00 I
til Angell (i Helgeland fogderi), saa skulde almenningerne i
Helgeland og Tromso folge de Petersens arvinger, i hvis ret han nu
var indtraadt. Han vilde derfor have skjødet af 3dje marts 1 750
tilbagekaldt.
Omsider svarede rentekammeret i 1767, at Petter Dass’s
adkomst var baseret paa ordentlig kongeskjode og ei paa
koncession, og at de upaatalt havde tilhørt kongen i mer end 50 aar,
da de blev solgt. Rentekammeret begrundede saaledes kongens ret
paa hævd, det eneste fundament, hvorpaa den i tilfældet kunde
begrundes.
Paa auktion efter Petter Dass blev Jacob Coldevin
højstbydende paa de ved kongeligt skjøde hjemlede eiendomme.
Coldevin fik auktionsskjode af 28de juli 1767 udstedt, og
dette er et eiendomsskjøde efter rentekammerets skrivelser.
Samtidig afgjordes spørgsmaalet om den private eiers
raadighed over almenningsskogen. Efter resolution og forordning af
1741 og 1743 skulde af alt det tømmer, som huggedes i kongens
almenninger, betales af en tylvt sagtømmer 12 skill. d. og af
alle andre tømmer- og lastsorter Viß af dets rette værdi.
I henhold hertil afgav sagbrugseierne i Helgeland fogderi
erklæring, om noget sagtømmer er hugget i kirkens, de beneficerede
eller i almenningsskogene, hvilket i de første 10—12 aar stadig
benegtes. I antegnelserne for 1755 kræver imidlertid revisionen
oplysning om dette; fogden erklærede da, at han ingen oplysning
kan faa om hugst i kirkernes og de beneficerede skoge;
almenningerne tilholdt Petter Dass sig efter skjødet af 3dje marts 1 750.
Petter Dass selv siger, at han ingen brug har for
almenningsskogen, han har skoge nok paa sit «gamle odelsgods» i Vefsen
og Ranen.
For hugst i almenningsskogene betaltes ingen rekognition,
da Dass betragtede dem som sin private eiendom.
Skjønt forlangende om rekognition var frafaldt ved decision
af 29 novbr. 1761, oppebar fogden dog rekognition til 1765. I
dette aar erklærede Coldevin, at der vistnok var hugget 14 tylvter
tømmer i almenningerne, men da disse ifølge rentekammerets
skrivelse var Petter Dass og efterkommende eiere «til fuldkommen odel
og eiendom overdraget», «kan formodentlig ingen tømmerskat» for
dette tømmer blive at erlægge. Fra 1766 faldt tømmerskatten
for bestandig bort.
Coldevin klagede i 1766 over, at fogden paastod sig
berettiget til at meddele bevillingssedler til dem, som i rydningernes
skoge søgte tilladelse til at hugge sag- og hustømmer samt
materialier til jægte- og baadbygning, og til at lade udvise ved
lens-manden eller andre. Som oftest uden udvisning huggede de, hvor
34 — Nordlands amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
