Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O 1 b
NORDLANDS AMT.
23 620 rdlr. 5 skill., eller af dennes arvinger og heller ikke af baron
de Petersen, der gjennem udlæg havde erhvervet det ovrige af
Irgensgodset i Helgeland og Tromsø, medens det samme gods i
de øvrige nordlandske fogderier ved udlægsforretning af 20de
mai 1682 blev lagt tilbage under kronen. Nordlændingerne
bestred heller ikke kongens eiendomsret til almenningerne efter
Schnitlers eksaminationsprotokoller af 1742.
Kongen har i den første halvdel af det 18de aarhundrede
udøvet en eierret over almenningerne i Helgeland fogderi, og
den almindelige mening var, at saadan ret tilkom kongen efter
loven.
Under Schnitlers eksamination ved grændsereguleringen
udtalte fattige rydningsmænd, at de navnlig i de første aar havde
vanskelig ved at slaa sig igjennem, og at det vilde være godt,
om de kunde have en jorddrot, som kunde gribe dem under
armene. Petter Dass, der før havde jordbrug og sagbrug i Kanen,
forpligtede sig til at lade bebygge saa mange pladse, som var
bygværdige, hvis han kunde faa det ryddede land i Ranen til
odel og eie. Der kom da istand en kongelig resolution om, at
almenningerne i Helgeland fogderi skulde opbydes ved auktion.
Mod en aarlig rekognition af 25 rdlr. fik Petter Dass skjøde paa
almenninger og rydningspladse den 3dje marts 1750.
Ved dette skjøde overdrog kongen «Ranens og Vefsens
almindinger, bebygte og ubebygte med deres leding, tiende samt
sagefald og andre vedrørende herligheder, tilligemed vores alminding
og almindingsskove i Helgelands fogderi til Petter Dass, mod
at han, eller senere eiere, foruden de sædvanlige
kontribu-tioner af det, som allerede er eller bliver opryddet, aarligen
betalte tyve og fem rigsdaler, hvorhos finner i almindingerne nyder
til brug de pladse eller strækninger, hvor ingen rydning kan
ske, eller bofolk kan nedsætte sig, samt og af skovene fornøden
brændsel».
Undtagen de saakaldte «finnestrækninger» gik ved dette
skjode hele ålmenningen med dens rydninger over i privat eie
og udslettedes af kongens jordebog.
Men skjødet af 3dje marts 1750 var ikke ganske klart.
Der vaktes tvil om overdragelsens art og om omfanget og
beskaffenheden af den ret, som overdroges, og endelig bestredes for
første gang kongens ret til disse almenninger.
Eieren af baron de Petersens gods, Johan Hvid, gjorde i
1753 og 1755 gjældende, at skjødet til Irgens af 12te januar
1666 ogsaa omfattede almenningerne, og han henviser til
udtrykkene i skjødet af 1666. Da Jacob de Petersen beholdt det
gods, som ikke blev lagt tilbage under kronen (i Salten, Senjen,
Lofoten, Andenes og Vesteraalen), og som heller ikke blev udlagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
