- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
533

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JORDBRUG.

00 I

som statsskole, har almuen kun brugsret i de 9. Forandringen
er af gammel dato.

I 1 772 bestemte rentekammeret, at kun indbyggerne i Salten,
Lofoten og Vesteraalen skulde af Beierens almenningsskog hente
tommer til jægter og mindre fartoier samt al anden trælast, og
derhos bevise sin trang til samme. Amtmanden eller fogden
udfærdigede bevilling, og tilsynsmænd passede, at bevillingen ikke
overskredes. Al ulovlig hugst skulde straks arresteres. Ved
kgl. resi. af 17de februar 1777 blev denne ordning approberet og
rekognitionen udstrakt til det hele amt, for bedre at bevare skogene.
I 1781 blev rekognition krævet af almenningerne i Ofoten,
Hammere, Engelø, Ledingen, Folden, Beieren, Saltdalen, Tjelsund
og Bodø.

For lettere at kunne opkræve rekognitionen blev efter forslag
af amtmand Hegge i 1792 bestemt, at rekognition for al slags
skogshugst, brænde og tommer (undtagen til jægter) skulde
betales, naar udvisningssedlerne udstedtes af amtet; dog blev
lensmændene bemyndigede til at udstede bevillinger til hugst i
fogderiets nordlige fjerdinger.

Om disse bestemmelser gjaldt lige meget for den til
ålmenningen grændsende eller i samme bosiddende almue som for
nden-bygds folk, er uvist.

I 1808 blev 67 almuesmænd aktionerede for ulovlig
skog-hugst i Beierens ålmenning. I)e skyldige domtes til dobbelt
skadegjæld og landnam, men gjerningen betragtedes ikke som
en tyvsforbr.ydelse. Forst i 1855 fældte hoiesteret 2
rydnings-mænd og 1 gaardmand, der havde hugget til salg i ålmenningen,
lor tyveri. Aktor gjorde for hoiesteret gjældende, at samtlige
statsalmenninger i Nordlandene er at betragte som statens
private eiendom, hvori de omboende bonder ikke har nogen brugsret,
men hugst kun foregaar efter bevilling af amtet og imod afgifts
svarelse til statskassen». Om hoiesteret har godkjendt denne
paastand, vides ikke, da voteringen ikke er offentliggjort.

Saadan er stillingen nu. At staten juridisk seet oprindelig
ikke har havt nogen storre ret til almenningerne i Salten end
til almenningerne ellers i landet, er hævet over tvivl. Men den
skjærpede kontrol og rekognitionsbudet forte til, at staten imod
loven har tilegnet sig en fuldkommen eiendomsret over
almenningerne i Salten. Almuen er berovet den ældgamle og
betydningfulde rettighed til uden vederlag at bekomme skog til
gaards-fornodenhed. Da denne uret er saa gammel som 100 aar, vil
almuen neppe gjennem domstolene atter kunne komme til sin ret
efter N. L. 3—12—6.

Nutildags har vel almuen ikke engang adgang til at tage
brændeved uden vederlag.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0553.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free