Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
00 I
Frost paa kornet er som nævnt sjelden ude ved kysten,
hyppigere i de indre fjorde, hvor man har indlandsklima. Hvis
sommeren er kjølig eller meget regnfuld, kan man ikke faa
modent korn i flere herreder, og dette er vel regel i Lofoten og
paa udøerne.
I mange herreder er der store strækninger med jordsmon
skikket for kornavl, og kornavlen er almindelig i de fleste
herreder af Søndre og Nordre Helgeland fogderi og har nogen
betydning for de fleste herreder i Salten fogderi. Derimod er den
saagodtsom uden betydning for Lofoten og Vesteraalen.
Nordland kan ved fædrift og jordbrug underholde en stor
jorddyrkende befolkning, som vil kunne paaregne afsætning for
sine produkter til fiskere, til bergværkerne og til eksport.
Matrikuleringskommissionen angiver, at frostlændte eller
udsatte for frost er følgende procenter af brugene:
Sondre Helgeland......21 pct.
Nordre Helgeland......32 »
Salten.........23 »
Lofoten og Vesteraalen .... 9 »
Nordlands amt.......21 pct.
Men disse tal er neppe synderlig veiledende.
Sædskifte er lidet anvendt. Paa mange steder benyttes det
samme stykke jord aar efter aar til den samme sædart.
Herved er jordens produktion forringet, og fokligheden bliver
forholdsvis lav. Meget vilde kunne vindes, om ageren blev
gjenlagt, og engen ved siden af blev oppløiet til ager. Ukjendt er
sædskifte dog ikke. Tildels veksles med dyrkning af poteter og
korn, grønfoder og udlægning til hvile eller til eng.
Som regel er ageren oppe til korn flere aar i rad,
undertiden vekslende med poteter eller grønfoder. Enkelte agre
bruges hvert aar, medens andre lægges igjen til eng, almindelig
uden saaning af græsfrø. Der gjødsles hyppigst hvert aar,
tildels stærkt. I Helgeland, især Søndre Helgeland, er der
adskillige steder indført dette brugssystem: 1ste aar havre, 2det aar
poteter og 3dje aar byg, hvorefter eng. Her gjødsles kun til
poteter eller derhos lidt til byg.
Det sædskifte, som brugtes i ældre tid, var dette: Paa den
gjødslede ager et og undertiden to aar byg, derefter to til tre
aar halvbyg, tildels afveksledes det andet aar med rug, i det fjerde
eller femte aar havre.
Poteter blev indført til Skjerstad af præsten C. F. Hagerup;
han var præst der fra 1761 —1770.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
