Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDLANDS AMT.
Dyrkningen af poteter drives med flid. Potetlandet
oparbei-des grundig, gjodsles med den bedste gjødsel, ales, hyppes og
renses for ugræs udover forsommeren. Endog ude paa de
ytterste vær, som Kverstein i Bronno og Bremstein i Vega, avler
man poteter. I andre vær lykkes ikke potetdyrkning; de bliver
seige og blode.
Paa potetfeltet ved Bodo landbrugsskolegaard dj-rkedes ca.
20 varieteter. Størst udbytte gav Bodøpoteten. Af de
potet-arter, der i flere aar har været dyrket ved Bodø, udmærkede
sig foruden Bodøpoteten særlig Hedemarkspoteten og
Nordfold-Leinespoteten, idet de nævnte tre sorter gav et udbytte af 44 hl.
pr. maal. Magnum bonum blev efter kogning saa los i kjødet,
at den langtfra kan siges at være velsmagende. Bodøpoteten
blev derimod fast, melen og velsmagende.
Man vil, efter Schiibeler, have gjort den erfaring, at poteter
fra Lofoten, flyttet sydover, giver større fold end andre poteter.
«Vsskjæppe poteter fra Lofoten gav om hosten 12 skjæpper,
et ganske usædvanlig fold, og mere end nogen af de andre
sorter. Næste aar sattes i en almindelig ager 9 skjæpper, som gav
25 tønder, en foldrighed, som var større end nogen af de andre
samtidig dyrkede: champion, gelbe rose og sorte jæderske. De
var ogsaa særdeles velsmagende og viste sig at være gode
skrællepoteter.
Senere gav disse Lofotpoteter 40 tønder pr. maal, medens
champion neppe naaede 30 tønder, elegaticy ca. 25 og gelbe rose
neppe 15 tønder pr. maal.»
For poteter angives i Nordlands amt en foldighed af 7.4.
Dette tal er efter L. P. Nilssen meget for hoit.
Foldigheden angives i den officielle statistik til 9.<> for rug,
11.0 for byg, 8.7 for havre, 7.4 for poteter.
Efter landbrugsskolebestyrer L. P. Nilssen er disse tal for den
gjennemsnitlige foldighed for høie for byg og havre, og for
poteter meget for hoi.
Der angives for blandkorn 10.4 fold og for erter 10.2 fold,
men blandkorn og erter dyrkes kun som gronfoder.
Turnipsen har paa de faa steder, hvor den har været
ordentlig dyrket, hævdet sin plads som Nordlands sikreste
ager-vækst. Det gaar smaat med at faa den almindelig dyrket i
større udstrækning, og den dyrkes endnu kun paa faa gaarde.
Braatenæpen har begyndt at faa udbredelse. Den er i gammel
tid dyrket i Nordland, og for poteten fandt indgang, dyrkedes
den til menneskeføde. I indlandsbygderne husker endnu ældre
folk, at den blev dyrket. Dyrkningsmaaden var primitiv, Paa
en liden flæk brændtes kvist og andet skogaffald, og paa
brandstedet bredsaaedes næpefrøet uden gjødsling. Braatenæpen synes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
