Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O 1 b
NORDLANDS AMT.
hører hjemme langt sydlig for Nordland, som guldregn, ek, bok
og hestekastanje. Dette er plantegeografiske mærkværdigheder
uden nævneværdig økonomisk interesse, og disse mærkelige
forsøg, som senere skal omtales, maa ikke forveksles med dyrkning
af planter, som kan give et bidrag til husholdningen. Sandheden
er vel den, at de fleste almindelige kjokkenvækster vistnok kan
dyrkes i Nordland, men de er ikke alle aarvisse, og der er stor
forskjel paa aarene, som disse eksempler viser.
I gode aar kan paa Bodo landbrugsskole pilerter og
sukker-erter slaa godt til, gulerødder giver rigt udbytte, god eller
udmærket avl giver persille, pastinak, kaalrabi, reddiker, rhabarber,
grønkaal, skalotlog, timian, selleri, kjørvel, karse og dil.
I aar, som er uheldige for havedyrkningen, kan i Bodø
vistnok gulerødder, næper, reddiker, salat, blomkaal, spidskaal og
grønkaal blive bra, medens pastinakker, seorzoner og
kruspersille bliver daarlige og ubrugbare. Skalot- og purreløg bliver
liden og tynd, dil, karse og kjorvel bliver saa nogenlunde,
timian spirer ikke, af sukkererterne bliver en del brugbare, af
pilerter saagodtsom intet, marverter bliver ubrugbare.
Sommeren er saa kort, at persille, gulerødder og
pastinakker samt salat, karse og timian bor saaes om hosten i
Nordland, hvorved man vinder omtrent 2 uger, hvad der kan være
af vigtighed.
Overhovedet kan de fleste af de kjokkenvækster, som dyrkes
i det sydlige Norge, komme til modenhed i Nordland, naar de
staar i ly for vinden, men havedyrkningen fordrer i det hele
meget arbeide og stel og bereder mange skuffelser.
Blomster som valmue, reseda, levkøier og ringblomster
dyrkes mange steder ; zirbuske er derimod sjeldne.
I Tysfjorden er de almindeligst dyrkede kjokkenvækster
næper, kaalrabi, timian og skalotlog; af prydvækster finder
man gjerne kun saadanne, som er lette at dyrke, og som har
stærkt farvede blomster, f. eks. tusenfryd, ringblomst,
kornblomst, stedmorsblomst o. desl. Alle disse giver, saaet paa
aaben mark, næsten altid modent frø.
En hel del træer og andre planter naar sin nordgrændse
i amtet, det vil sige, de kan under gunstige omstændigheder
vokse og blomstre; nogle sætter frugt, andre ikke.
Det er sagt, at blomsternes farvepragt er storre længere
nord, og at frugternes aroma er stærkere hos os end i
sydlige lande.
Hvorledes det er med blomsternes stærkere farvepragt, 0111
den tiltager mod nord, er uvist, men det tør nok hænde, at det
er rigtigt. Undersøgelser af C’h. Flahault synes at støtte
paastan-den om blomsternes storre farvepragt i de nordlige lande.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
