Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
00 I
Efter et umiddelbart indtryk synes for eksempel
stedmors-blomster at have storre farvepragt i Nordland. Jordbær har i
Norge utvivlsomt stærkere aroma og storre velsmag end i Baden,
og jordbær paa Sicilien staar igjen langt tilbage for de i Baden.
Det er vel dog saa at forstaa, at hver plante faar sine
eiendommeligheder, eftersom den vokser i forskjellige klimaer, og at der
neppe tor opstilles en almindelig regel for alle frugter.
Der er nok forsogt havedyrkning i Nordland ogsaa i
ældre tid.
Amtmand Peder Christoffersen Tønder, som dode i 1(394 og
som eiede og beboede Dønnes gaard, har vistnok interesseret sig
for havedyrkning; thi paa en udenlandsreise overtalte han i Paris
en gartner til at folge med sig til Trondhjem for at virke for
havebrugets opkomst.
Efter Schübeler var asketræer plantede i aaret 1756 ved
Alstahaug præstegaard.
I 1 773 skulde der holdes auktion over gaardene Indre og
Ytre Torget paa Helgeland, hvor amtmand Hagerup havde boet,
og blandt gaardens herligheder nævnes 2de Haver, een til
Kiøkken-Urter med Mistbænke, og een til Frugt-Træer, samt 3
CarusDamme».
Indre Torget eiedes fra 170« eller 1709 af lagmand Peter
Angell og fra 1734 af hans son P. B. Angell, som i 1755
overdrog gaarden til amtmand Hans Hagerup, der i 1768 blev
udnævnt til stiftamtmand i Kristiansands stift.
Fra Hemnes har sognepræst Heltzen fortalt om
havedyrkningen i hans tid. Haveurter trives helt vel i vort Nordland, siger
han, ei alene de simplere, gulerødder, pastinakrodder, persille,
salat og reddiker, men og de finere, portulak, timian, merian,
salvie o. s. v. Af kaal har vi blomkaal; hovedkaal sjeldnere,
maaske mere, fordi vi ei forstaar at behandle den, men
grønkaal i mængde. Af løg vokser purreløg og skalotlog, videre
sukkererter, sabelerter og flere sorter. Af blomster trives de
fleste arter hos os, og vi har dem, der er fleraarige, vintren
over i vinduerne. Af frugttræer har jeg gjort forsog med
kirsebær og flere arter, men tiden maa vise udfaldet; rihs og solbær
bliver bestandig modne. I Leirskardalen findes humlehaver
anlagte ved enhver mands gaard, og hos mig har jeg
indrettet et levende gjærde af humle om min urtehave paa
præste-gaarden.
Videre heder det, at mange bønder i Hemnes fjerding, især
op i fjordene, har gjort anlæg til haver og saaet gulerødder,
næper (sukkernæper), sukkererter samt plantet ribs- og
solbærtræer, saaet grønkaal og hvad som helst, de har kunnet samle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
