- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
582

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

5 88

NORDLANDS AMT.

modent fro paa Grote og i Tysfjord. Rødsløifeblomst giver
modent fro paa Bjarkø i Tromsø amt. Kjønneblom eller nykkgull,
paa dansk hvid aakande eller vandlilje, gaar til Senjen.
Aabor-blom eller paa dansk den gule aakande, gaar til Saltdalen.
Busk-nellik giver modent fro paa Hadseløen. Af natlys er
forskjellige arter dyrkede i Kabelvaag, Tysfjord, Steigen og Grøto.
Nellikrod vokser vildt i lavlandet til Steigen. Guldregn kan vokse
paa Hinnoen; i Steigen har den blomstret flere gange og givet
modent frø; den har naaet en høide af 3 m. der.

Nyperosen eller klungerrosen gaar til Kabelvaag; det er den
glatte form, som gaar saa langt, de haarede former gaar neppe
nordligere end til Trondhjemsfjorden. En og anden form af de
dobbelte rode roser kan dyrkes ved Kabelvaag. Paa Steigen
præstegaard holder rosa chinensis sig godt uden at dækkes om
vinteren; den berømte rose la France har holdt sig under et let
dække og blomstret rigelig paa Grøtø.

Sibirisk erttræ kan vokse i Nordland.

Frugttræer. I Nordland trives ikke frugttræer, eller rettere,
de faar ikke moden frugt; dog gjælder dette ikke bærbuske.

Æbler, pærer, morelier og kirsebær har været forsøgt, men
uden held; frugtavl hører i det hele ikke hjemme i Nordland;
maaske kan man paa enkelte steder i somme aar faa tidlige
moreiler og kirsebær modne.

Schübeler beretter vistnok, som før berørt, om et kronetræ i
Moskenes, som stod dækket mod de heftigste vinde af et hus, og
som gav modne, søde kirsebær, og han angiver som nordgrændse
for de tidligere sorter Nesne herred, men nævneværdig betydning
har ikke dette, og kirsebær lader sig ikke dyrke med udbytte i
Nordland. Der omtales nogle kirsebærtræer foruden fra Nesne
ogsaa fra Donnes og Tjotta.

Krajt beretter, at der paa gaarden Nordherø i mere end 50
aar havde været kirsebærtræer, hvoraf man enkelte aar havde
faaet moden frugt; ligesaa havde man paa Dønnes gaard i længere
tid havt kirsebærtræer, og paa Tjøttø gaard var saadanne træer
plantede, hvorpaa dog kun sjelden enkelte bær er blevne modne.

Æbletræer har man paa forskjellige steder forgjæves forsøgt
at dyrke. Der er nogle steder, hvor man har plantet det
dyrkede æbletræ:

Ved gaarden Lurø er et æbletræ plantet 1825, i 1883 var
dette træ 8 m. høit. Kronens største diameter var 7.5 m. og
den mindste 5.5 m. Dette træ blomstrede hvert aar, men
stormen rev af frugten, og det har ikke lykkedes at faa et eneste
modent æble. Ved gaarden Belsvaag paa Alstenø staar et
æbletræ beskyttet af en væg; det har en gang givet moden frugt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0602.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free