Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 88
NORDLANDS AMT.
mest priserne paa fiskeværene i vaarmaanederne. I almindelighed
er melken neppe fuldt saa dyr.
I enkelte fiskeridistrikter er fodermængden saa ringe, at den
endog ikke overstiger 1 260 kg. for en hest, 720 kg. for en ko
og 160 kg. for en sau og gjet.
Man regner forbruget af ho for en ko meget forskjellig,
eftersom tilgangen er paa fiskeaffald, tang og ris.
Mængden af foderet til hvert husdyr angives i 1900 saaledes:
Heste. Kjør. Faar. Gjeter.
Ho. [-Krait-foder.-] {+Krait- foder.+} Hø. Halm. Hø. Hø.
Kg. Kg. Kg. Kg. Kg. Kg.
I 1875 ............ 2 232 — 1 188 288 288 252
Nordlands amt i 1900 ..... 2 422 131 1 26Ö 346 299 269
Gjennemsnit for det liele land . 2 610 335 1 410 550 310 230
Desuden anvendes i Nordland fiskeaffald, tang og tare til
storfæ og smaafæ, hvorfor fodermængden af hø staar under
gjennemsnittet for det hele land. Dyrene liar ogsaa nogen mindre
gjennemsnitsvægt.
Mange besætninger i Nordland vinterfodres knappere, end
god økonomi tilsiger. I mislige foderaar med lang vinter faar
befolkningen et anstrengende og ulønsomt arbeide med at
tilveiebringe fodersurrogater saavidt, at dyrene kan bjerge livet.
Kvægets melkeafkastning, som jo skulde være udbyttet, aftager,
saa den knapt forrenter den kapital, som ligger i besætning og
fjøsbygning.
Havnegange Og hjælpefoder. Deil lange vinter i Nordland
kræver et stort forraad af vinterfoder til husdyrene; jordens
af-kastning er usikrere end i sydligere egne, hvor væksttiden er
længere og temperaturen høiere. Er det mildt med passende
regnmængde i den lyse tid, da vokser det hurtig, og avlingerne
af foderplanter kan blive lige saa rig her som længere syd i
landet. Er derimod veiret ugunstigt i den korte sommer, da er
knappe avlinger en sikker følge.
For at redde husdyrene for sult om vinteren slagtes mange
dyr i misvækstaar, og deraf følger låve priser og økonomisk
tilbagegang, og nedslagtning inden en god og passende stor
besætning er et tab, der virker gjennem mange aar og saavidt
muligt soges undgaaet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
