Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT.
ti 593
Fra gammel tid har man derfor brugt hjælpefoder i stor
mængde, saavel laud- som havplanter, og desuden sild, fisk, sprut
og lignende. Særlig disse nordlige landsdele er rige paa
hjælpefoder, ikke alene som nødfoder i misvækstaar, men ogsaa som
et dagligt tilskud til vinterfoderet ogsaa i almindelige aar. Brugene
er som regel smaa og besætningens størrelse liden i forhold til
folketallet, og ved de fleste brug er derfor arbeidskraft nok til
at samle hjælpefoder.
Mange bruger straafoder, saalænge det varer, og da helst
paa den tid, da dyrene melker lidet, og naar kjorene kalver og
foderet er opbrugt, anvendes i vaarkniben næsten udelukkende
hjælpefoder; dette virker uheldig paa dyrene og forringer
udbyttet.
Brugen af tang, tare, ris og skav samt forskjellige sorter
fiskeaffald er gammel i Nordland. I ældre tid, før
dampskibsfart kom igang, var det ikke muligt at fore straafoder til
Nordland, medens nu ho, halm og kraftfoderstoffe er en
til-gjængelig handelsvare.
Men saadant kjøb efter et daarligt høaar er kostbart, og de
fleste maa dryge straafoderet ved hjælpefoder, selv om
besætningens afkastning bliver ringere.
Tidligere havde man betænkeligheder ved at anvende fisk
og sild eller tang og tare, da man mente at faa daarlig melk og
smør, og meierierne mente, at melkekjørene kun maatte fodres
med hø og mel. Selv turnips og poteter maatte ikke anvendes,
hvis man vilde lage fint smor. Der er meierier, som leverer
godt smor, skjønt sild og fisk i forskjellige former anvendes i
temmelig stor udstrækning. Koen giver længe en normal
sammensætning af melken, 0111 dens næring end afviger adskillig fra
det sædvanlige foder, fint græs og velbjerget ho. Husdyrene kan
holdes i godt huld og give god afkastning, om der til det daglige
foder sættes endel fiskeføde. Men denne næring maa indgaa som
en del af foderet under hele fodringen.
Feilen har været, at der fodres med ho og halm, saa længe
forraadet varer, og naar dette slipper op, kun med
hjælpefoder-stoffene. Ved denne unaturlige fodring aftager melken, og den
bliver daarlig. Derhos bliver det slidsomt arbeide, naar laden er
tom, og alt foderet maa samles fra stranden og skogen. Mændene
maa ofte afbryde et rigt fiske og drage hjem for at skaffe drot
eller bjørg for husdyrene, og kvinderne maa stræve i tangfjæren
i marts og april, hvorledes end veiret er.
I bygder, hvor brugene er smaa, arbeidshjælpen ikke
kostbar, og hvor tilgangen paa taug, tare og fiskeaffald er forholdsvis
let, bor disse næringsrige og fordøielige stoffe udgjøre en
væsentlig del af dyrenes daglige foder. De maa dog bennyttes jevnt
38 — Nordlands amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
