Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 88
NORDLANDS AMT.
og ikke först tages i brug, naar høet paa det nærmeste er
opbrugt.
Havplanterne, fiskehoveder, sild og lignende er ikke alene
et hjælpefoder i misvækstaar, men de bor i disse egne være en
daglig tilsætning til foderet og kan for en del erstatte
rodfrugterne, som har været lidet anvendt som kreaturfoder og er
usikre i disse egne.
Petter Dass synger i «Norlands Trompet» om Bu-Mad :
Der sættes til Uden en Gryde med Vand.
Fisk-Hoved og Tanget indkastes paastand,
Det koges tilsammen benienget,
Det oses i Stamper og gives den Ko,
Det faar hun om Aften og Morgen saa fro,
Og æder, til Bugen er sprænget,
Thi blive de Kjør, de, som fødes med Taug,
Langt feder end andre, der gaa i en Vang,
Og Spenerne dobbelt saa trinde.
Torskehovederne er fra gammel tid benyttet; disse samles
under vinterfiskerierne og anvendes dels ferske, men især
tørrede. Det er en kraftig og billig næring, og det er fordelagtigere
at bruge hoveder og rygge til foder end at sælge dem til
guano-fabrikerne.
Det er kun af ganske faa torskehoveder, at tungen rives ud
for tillavning af den specifik nordlandske delikatesseret
«torsketunger». At hovedet spises af anden fisk end af laks og kveite,
er i Nordland sjelden. Endog de velsmagende og fede
uer-hoveder kastes hyppigst bort. For blev hovederne kastet i havet.
Udenfor fiskeværene var der opfyldt af hoveder, rygge, indvolde
og alskens affald, og dyndet dannede i enkelte lune og rolige
bugter dybe lag.
Den første fiskeguanofabrik i Nordland anlagdes i Leirosen
ved Svolvær i Lofoten og sattes igang i februar 1 Koti.
Senere er anlagt flere fabriker end rimeligt var, som
andetsteds omtalt. Et meget stort anlæg, Brettesnes, eiedes af
engelskmænd; det blev anlagt i 1879 og nedlagt i 1K92. Efter
anlægget af disse fabriker blev torskehovederne en handelsvare;
de betaltes med 10 øre pr. 100, men prisen steg lidt efter lidt.
Da fabriken paa Brettesnes kom igang, steg prisen til over 1 kr.
pr. 100. Da fabriken nedlagdes, faldt atter prisen. Fiskerne
faar paa de forskjellige pladse mellem 20 ä HO øre, op til 1 kr.
pr. 100 stykker, som tørret veier 20 kg. Torskehoveder har
længe været en nærende føde for samtlige husdyr i Nordland;
de fortærer dem gjerne, naar de er vant til det. 1 kg. tørrede
torskehoveder, som koster 5 øre, siges at have samme
næringsværdi som 3 kg. godt engho, som koster 15 øre.
Fiskehovederne tørres og opbevares til den følgende vinter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
