Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 88 NORDLANDS AMT.
steder af ho som hovedfoder, medens dette andre steder er bifoder
En ko faar i løbet af vinteren mellem 40 og 30 vog (720—540 kg.)
og op til 1 800 kg. Hoet er ofte mindre godt tørt ved indbjergningen,
saa vægten af tørt ho, som en ko faar om vinteren, kan gaa ned
til 400, ja maaske 300 kg. Saadanne besætninger lever paa
fiskeaffald, tare o. lign., og hvor dette falder rigelig, kan træffes
trivelige, blanke, ja velnærede dvr, medens besætninger i fjordene
eller dalførerne ofte lider sult, naar vaaren er sen.
Nordlandskvæget i Vefsen er kollet, brunsidet, brunrandet
eller sortsidet med en brun schattering mellem den merke og hvide
farve; dette kvæg er temmelig udbredt i Vefsens store dalforer
og delvis i de tilstødende fjorddale. Kvæget er middels stort,
oftest kollet med hvid bug og hvid ryg. Brystkassen er oftest
dyb og godt hvælvet. Hovedet er noksaa vakkert, halsen kort,
ikke kjødsat, ryggen lige og krydset ganske pent. Benbygningen
er noksaa fin. Melkeorganerue er ganske godt udviklede.
Haar-laget er noksaa fint. Legemsvægten er omkring 300 kg. for
melke-kvæget i almindeligt huld, og oksen holder 500 kg. i 4-aarsalderen.
Melkeydelsen paa almindelig fodring giver op til 2 000 liter, men
ved god fodring giver de største kjør op til 3 000 liter. Dette
kvæg er nærmest en melkekvægtype og maa kunne bringes
længere frem.
Nordlandskvæget ved kysten er lidet; i Helgeland har det
gjennemsnitlig en slagtevægt af 120 ä 125 kg., i de nordlige
fogderier omkring 110 kg. Gjennemsnitlig levende vægt er for
kjør i de helgelandske fogderier 250 å 275 kg., i Salten, Lofoten
og Vesteraalen 230 å 250 kg.
Kvæget i Lofoten og Vesteraalen er næsten overalt det
sted-egne, det vil sige okreaturer, som er smaa.
Kvæget er i Hammerø adskillig større og mere veludviklet
samt udstyret med bedre melketegn end i Lofoten, saa kvæget
har vistnok havt bedre pleie i Hammerø.
Kystkvæget maaler bag bogen almindelig 150 ä 152 cm.
Fra forkant paa bogen til halen almindelig 122 å 125 cm. De
er mest kollet med forholdsvis stort og ofte grovt hoved med
store og grove øren, klare øine og bred mule. Halsen er
forholdsvis kort og tyk. Ryggen er bred og stærk, oftest noget kort.
Brystet er godt udviklet, dybt og bredt. Krydset er i regelen
vakkert, fladt, lige og noksaa langt; bredden kunde dog være
bedre, ligesom laarene mangler tilborlig fylde. Lemmerne er
stærke og velstillede. Kvæget er lavbent. Ryglinjen er temmelig
udpræget lige. Huden er tyk med tæt haardække, der ofte er noget
langt. Huden er noksaa myg, men mangler smidighed og elasticitet.
Juret er velformet, men ikke stort. Melkeaarerne er lidet ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
