Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT.
ti 615
viklede. I regelen Andes regelmæssigt og noksaa stort speil.
Kjørene er haardføre og i høi grad nøisomme.
De bedste kjør er efter erfaring de, som har en sort eller
brunsort farve med lysere eller hvidere aal efter ryggen, eller
som er sorte eller brunsorte, eller som er røde med hvid aal.
Melkendbyttet er afhængigt af røgten og gaar ofte ned til
1000, 800 og 600 liter pr. aar. Ved god røgt gaar udbyttet op
til 1400 å 1 500 liter (43A—6 kg. melk pr. kg. levende vægt),
medens enkelte kjør endog giver 1 800 a 2 000 liter eller mere
(7 k 8 kg. pr. kg. levende vægt).
Naar denne slags kjor fra ung alder faar bedre pleie, vokser
de ikke saa lidet, og levendevægten gaar da snart opimod
300 kg.
Efter amtsagronomens beretning var der i 1894 stor mangel
paa voksne okser, og mange melkekjor gik gjeld» i amtet af
mangel paa okse.
Der er misforhold mellem antallet af avisdygtige okser og
antallet af kjør. Kjørenes antal er saa stort, at om de fordeles
ligelig mellem samtlige okser over 11/a aar, vil der falde flere
paa hver fuldt udviklet okse, end en saadan kan magte at
bedække.
For hver okse over 2 aar gammel er der 75 kjør over 2 aar
gamle, mod 54 kjør i gjennemsnit i riget. Følgelig bruges der for
mange altfor unge okser.
Der er i Nordlands amt (1905) 66 statsunderstøttede
kvægavlsforeninger med 69 okser, alle af nordlandsrace.
Det er blevet almindeligere at bruge sommerfjøs, og den
tidligere saa meget udbredte «grindegaaing er meget indskrænket.
Stellet i fjøset er i det hele meget forskjelligt, saaledes i
Bindalen fra yderst slet til meget godt. Denne bygds særlig svage
side synes at være den hyppige og store fodermangel om vaaren.
Derfor er kjøb af foder om vaaren til høie priser meget
almindelig.
Fjøsbygningerne og deres indredning er ikke hensigtsmæssige.
Fjøset bor være lyst og ikke for kvalmt og varmt, og dyrene maa
faa ligge godt. Et trangt, mørkt fjøs og en tungvindt indredning
vanskeliggjør et godt stel. Paa somme gaarde er fjøset nyt og
vel indrettet, men det hjælper ikke til forbedret afkastning af
besætningen, dersom denne sultes og staar skidden, og naar loft
og vægge er overdragne med spindelvæv og belagte med smuds.
I Vefsen i egnene nærmest Mosjøen har man i de senere
aar gjort gode fremskridt i fjøsstel. 1 Vefsens øvre bygdelag,
især i Svenningdalen og Fiplingdalen, staar man mere tilbage.
Foderbeholdningerne er ofte knappe og foderet af daarlig
beskaffenhed. Fodernod bliver meget folsom den lange og kolde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
