Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
titiO
NOKDLANDS AMT.
Lidt længere nord ligger den eiendommelige Rodø, hvis ene
del, som bestaar af serpentin, er høi og kuppelformig; denne del
er saagodtsom uden vegetation, medens den lavere del tildels
bestaar af kalksten eller marmor og er vakkert løvklædt. De to
farver staar skarpt mod hinanden, den røde fjeldfarve og
vegetationens grønne.
Tjøtta har ogsaa en del træer. Alstenøen ser fra
Vefsen-fjorden ud, som den var gold og nøgen, idet de Syv søstre meel
sin granit styrter sig bråt ned mod fjorden, og kun nederst i
kløfterne er der en og anden løvbusk, men hele det låve land
paa Alstenøen, som bestaar af skifer, er igjen grønt og har nogen
birkeskog.
Paa øerne udenfor Ranenfjorden er der tildels
glimmerskifre. I lavlandet er der meget myr, og myrlændet afløses
mangesteds af låve aaser af kalksten. Disse kalkberge har en
meget interessant vegetation. Der vokser nemlig et større antal
sydlige planter, saaledes nogle buske, nemlig hassel og alm,
krossved og et par rosearter (rosa canina og villosa) og en as alf!
(sorbus hybrida). En eiendommelighed ved disse kalkberges flora
er ogsaa de talrige orkidéer, saaledes af marihaandarter den
store orchis mascula og orchis incarnata, tveblad (listera ovata),
brudspore, den vellugtende fladknap, den grønblomstrede poselæbe,
knærod, med grønlig hvide, smaa blomster, og langflangren med
brunrode blomster (epipactis atrorubens).
Længere nord gaar leden mellem mange omtrent træløse
øer, indtil den ved sin friske grønne farve helt afstikkende
Grønø, hvor der er løvkrat og ikke saa lidet furu, tæt grenet,
lav og i formen mindende om pinjer. Ved Hallen paa Grøno
maaltes i 1876 nogle furutræer, der var indtil 9 m. høie med
et tvermaal af 65 cm. Birketræernes stamme maalte indtil
27 cm. i diameter. Paa den tilliggende Storø er der tæt
birkeskog.
Øerne i Lofoten og Vesteraalen er træbare ved havet og
ved fjorden, men er dog ellers her ikke uden vegetation.
Lofot-væggen har saaledes, seet fra fjorden, et stærkt gronskjær, som
kan vare ved helt til fjeldenes top. Kun de meget steile og
glatte partier er nøgne, ellers er der i kløfter og sprækker, paa
hylder og mindre stærkt heldende dele, friskt grønne flekker.
Det kan være mangeslags planter, som vokser paa disse
udsatte klipper; for en del er det græsarter, som bunke og
smyle-bunke, hvem, det vellugtende gulaks, faaresvingel med smaa skud
istedetfor frø i blomstertoppen, finnskjæg og fjeldkjevle; sammen
med disse findes, saaledes f. eks. ved Stamsund, blaaklokker og
blaaknap, violer (viola canina), guliris og marimjelde, engekali og
tæpperod, de fire sidste med gule blomster, endvidere sisselrod,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
