- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
655

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VÆKSTLIVET.

655

bitter lergknap og hvid bergknap, den lodne fjeldarve, tiriltunge og
gjøkesyre, rosenrod med vellugtende rodstok, ryllik, teiebær,
fjeld-marikaabe. aksfrytle og oientrøsf, foruden lyngarter.

Selv større liplanter kan vokse her, som turt, baldrian, syre,
skogstorkeneb og orkidéer, som den plettede marihaand og den hvide
poselæbe.

Paa lidt beskyttede steder som bagom større klippestykker
findes sammesteds roser (rosa canina og villosa) og mindre
bregne-krat, en og anden birk, lav og krybende, eller lidt asp og rogn.

Man skal imidlertid ikke behove at gaa saa langt fra
fjorden, før der viser sig trævækst. Et kort stykke indenfor
Stamsund ligger Nøkkelvikfjeldet, som er vakkert birkeklædt; buskene
danner her tætte krat, og i disse er der en bundvegetation af
bregner, væsentlig brodtelg og polypodium rhæticum. Endnu tættere
er de store birkekrat ved Hagskaret, hvor birken ogsaa er
høiere af vækst; under buskene vokser her foruden græsarter,
lyng og den overalt i Nordland saa almindelige skrubbær ogsaa
bregner, saaledes meget af bjørnekam (blechnum spirant). Ogsaa
andre steder paa Østvaagoen er der ikke saa lidet birk, saaledes
er der ved Buksnes paa østsiden af Steinsberget mandshoit krat
saa tæt, at det er vanskeligt at trænge gjennem dot, og paa
nordsiden er der skog .

Længere syd er der paa Flakstadøen endel birkekrat, og
endog paa Moskenesøen nogle faa buske, men ellers er de
vestligste Lofotøer for helt træløse at regne. Det er her græs og
urter, som giver de smaa oer deres gronskjær. I Røst gjor den
lille Vedø sig let bemærket ved den stærkt grønne farve; dens
sider er tæt vegetationsklædte og ligeledes den flade slette, som
afslutter øen optil. Hist og her kan eier i Lofoten dog være endel
vidjekrat, saaledes findes fra Værø af og østover de to graavidjer,
salix glauca og lapponum, hvilken sidste paa Sørland i Værø er
seet indtil 5 m. høi.

Paa Store Molla, som udenfra ser træløs ud, er der dog
(angivet 1869) i Hegdalen oprette træer af birk, og ved
Framnes-vik 6 m. høie træer af furu, et par stammer 37 cm. i tvermaal,
og «i mands minde er her hugget det groveste skibstommer til
en nordlandsjægt (1869).

Landskabet om Lødingen tager sig fra havnen goldt ud.
Kun den grønne Havnedal, hvor knauser og fjeldsider er
birke-klædte, virker oplivende i det ellers ensformige graa. Og ret
op for Breivik er der langs en kløft en del trævegetation; her
vokser birk, or, hæg og rogn. Og mellem de store stene i
bunden er der et i forhold til stedets beliggenhed meget frodigt
urteselskab, bestaaende af bregner, store og smaa (mest
skog-burkne, brodtelg, ormetelg, de to smaa sisselrod-arter, polypodium

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0675.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free