Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
658
NORDLANDS AMT
eneste art faar overtaget og raader over større strækninger, medens
da de øvrige arter træder i baggrunden og svinder i
totalindtrykket. Saaledes vil man her kunne finde fugtige, skyggefulde
skraaninger dækkede af det tætteste bregnekrat, bestaaende af
flere bregnearter eller med en i overvægt.
De almindeligste bregner i lierne er skogburknen (asplenium
filix femina), ormetelgen (polystichum filix mas), brodtelg (polystichum
spinulosuni), polypodium rhæticum, som er meget lig skogburknen, og
strudsvingen (struthiopteris germanica), hvis blade er stillede i en
tragtformig roset, fra hvis midte der rager op andre, meget mindre
blade, som bærer sporerne og bliver mørkebrune ved disses
modning. Alle de nu nævnte bregner er i almindelighed høie og
kraftige arter; imidlertid vil man neppe længere syd kunne se
dem i den frodige skikkelse som i lierne under høiere bredder.
Det er nemlig her ikke saa sjelden at finde dem betydelig mere
end meterliøie.
Bregnekrattene kan træffes snart sagt i alle dele af
Nordland, i indlandet som ved kysten, paa Lofotøerne og selv paa
de smaa kystøer, som, for kun at nævne etpar eksempler, paa
Hestmandoen, Buø og Storø ved Grønø, hvor bregnerne kan danne
tætte bestande over en større overflade. Der er dog ogsaa egne
i Nordlands amt, hvor bregnerne hører til de sjeldnere
forekommende planter. En af de bregnefattigste trakter i Nordland er
saaledes omegnen om Bodø, hvor de tætte bregnebestande er
saa godt som ukjendte.
I andre lier kan bregnerne være i mindretal, og andre vækster
raader i plantesamfundet. Her skal beskrives en li fra Hollabrun,
Lilandsfjeldet i Ofoten. Den kan ved sin plantesammensætning
gjælde som en almindelig type for flere nordlandske urtelier.
Over store dele af lien er skogstorkeneb (geranium silvaticum) den
mest fremtrædende plante; den forekommer her flekkevis i saa stor
mængde, at den er helt forherskende. Kommer man til en gunstig tid,
vil hele lien være farvet af dens overvældende blomstermængder.
Det er ikke usandsynligt, at blomsternes farver her og under de
høie breddegrader overhovedet har flere nuancer og er renere og
klarere end længere syd. Skogstorkenebs blomster kan saaledes
i disse nordlige lier være rent hvide og har flere overgange til
den røde farve og til den fiolette, som sydpaa er den omtrent
eneraadende farve hos denne art. Men dernæst kan blomsterne
i Nordland ogsaa være stærkt blaa, og denne farve er her meget
hyppig. I lien paa Lilandsfjeldet var den blaa farve den
almindeligste. Planten var her ikke sjelden over 1 m. høi, indtil
120 cm., og dens blomsterkroner havde et tvermaal af optil
4.5 cm. Sammen med skogstorkeneb vokser her i lien turt,
indtil 177 cm. høi og med blade af 35 cm.s længde, baldrian, ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
