Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÆKSTLIVET. 77
for det meste uden antydning til blomsterdannelse. De grønne
blade varede ved helt til stængelens top; men hist og her fandtes
der individer med normal blomsterudvikling, og foruden disse var
der flere eiendommelige mellemformer; enkelte havde ingen blom
ster, men svobbladene var tilstede, enten helt hvide eller
hvid-og grønbrogede, eller etpar af svøbbladene var hvide, de øvrige
grønne. De samme overgange i svøbbladenes farver fandtes ogsaa
hos de blomstrende individer, hvor disse blade endog kunde være
helt grønne og se ud som stængelbladene nedenfor.
Endel andre planter kan ogsaa være almindelige i skogbunden
i Nordland, saaledes naarislegræs eller linnea og skogstjernen (tr i ent alis
evropæa), med oftest én hvid, regelmæssig, stjerneformet blomst og
gjerne 7 blade i krands lige under denne, desuden marimjelde, to
indbyrdes temmelig lige arter (melampyrum pratense og s-ilvaticum), med
smale, ofte noget brunlige blade og smaa, læbedannede, gule blomster
i bladhjørnerne. Enkelte steder findes her ogsaa vintergrønarter i
skogene; saaledes vokser den 1-blomstrende St. Olavs lysestage (pyrola
uniflora) bl. a. ved Mosjøen i furuskog og etpar steder i Saltdalen,
paa sidstnævnte sted ogsaa den mangeblomstrede, store art, pyrola
rotundifolia. Den ensidige vintergrøn (pyrola secunda) og den
kugle-blomstrede vintergrøn, perleblom (pyrola minor) er begge temmelig
almindelige i amtet. Den pragtfulde plante fruesko (eypripedium
ralceolus) er fundet i skogene i Saltdalen, i Susendalen og etpar
andre steder, den lille tveblad-art, listera cordata, f. eks. ved Kraakmo
i Hammere og Korsnes i Tysfjorden, og koralrod (corallorrkiza
innata), som har korallignende rodstok, gulagtig, bladlos stængel
og gulgrønne blomster, findes ogsaa spredt i skogene i amtet.
Hvor terrænet helder paa fjeldsiderne, og birken eller andre
løvtræer, som or, asp og andre, danner skog eller krat, fortrænges
den udprægede lyngvegetation og giver plads for vækster af et
helt andet præg. Det er liernes planteselskab, som, under ellers
gunstige forhold, raader her.
Vtekstlivet i lierne. Et af de interessanteste planteselskaber
i Nordlands amt er uden tvivl liernes. De er knyttet til
fjeldsiderne, især i noget høiere niveau, hvor birkeskogen er glissen
og græsvæksten lidt tættere; men herfra strækker de sig opover,
ofte meget længere, end birken naar, og farver fjeldsiden med
det friskeste grønne og et broget farveflor, som kan lyse helt fra
dalen eller fjorden. I kystegnene kan saadanne blomster- og
græslier træffes lige ned til havets niveau. Disse nordlandske
urtelier er kanske mest eiendommelige ved sit skiftende præg.
Paa somme steder kan de have den mest forskjelligartede
sammensætning og bestaa af et stort antal arter omtrent ligelig fordelt,
men oftere er det tilfældet, at faa, etpar eller endog kun en
42 — Nordlands amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
