Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÆKSTLIVET.
65
ter, som enten vokser langs bækkesigene, som gukildren og den
vakre gule fjeldviol, fjeldskrinnéblom og en sildreart, saxifraga
cernua, begge med hvide blomster, eller som findes paa tørrere
steder, som hlaalyng fphyllodoce cærulea), med barlignende blade
og smukt blaaflolette, krukkeformede blomster, moselyng
(andro-meda hypnoides), en meget liden, moselignende plante, der
danner ganske låve, tætte matter, fra hvilke de hvidgule,
klokkeformede blomster rager op, nikkerfde paa de fine stilke. Endnu
er her en liden lyngart, grepplyng (azalea procumbens), der er
mattedannende som foregaaende, men med smaa, lyserøde
blomster, der kan sidde saa tæt, at matten» er farvet af dem.
Almindelig i birkebeltet er ogsaa fjeldsmelden (silene acaulisj, lav
med lyserøde (sjeldnere hvide) kronblade, holdt sammen af et
poselignende, rødligt bæger.
Liens høie urter svinder efterhaanden, og de egentlige
fjeldplanter raader tilsidst grunden alene. Terrænet bliver stenet og
fleresteds opfyldt af ur, vegetationen er ikke mere
sammenhængende, men spredes til større eller mindre klynger, samler sig
om bækkefar og i kanten af sneflak, som der gjerne er ikke saa
faa af længe udover sommeren og i kolde aar vel sommeren
tilende. Paa saadanne vel vædede steder vokser paa fjeldets
sydside i en høide af ca. 1 100 m. o. h. foruden de for birkebeltet
nævnte fjeldplanter ogsaa issoløien (ranunculus glacialis) med
saftige stængler og blade og med brune, uldhaarede bægre om de
store, hvide kroner, der selv under afblomstringen er noksaa
vakre med kjødrød farve. Lige i kanten af smeltende sne staar
snesoløien og dvergsoløien, som begge har gule blomster. Den sidste
er ganske liden. Fjeldsyren (oxyria digyna) med nyreformede,
saftfulde blade og flere sildrearter vokser ogsaa endnu i dette
niveau, saaledes snesildren, gulsildren. rødsildren, tuesildren,
saxifraga cæspitosa og den meget lille art saxifraga rivularis, medens
stjernesildren standser længere nede paa fjeldsiden. Fremdeles
findes her det lille vakre, hvidblomstrede tættegræs (pinguicula
alpina), fjeldpryd (diapensia lapponica), en tuedannende plante med
smaa, stive, næsten barlignende blade og store hvide blomster,
hvoraf kronerne falder af som et hele, endvidere den lille draba
Wahlenbergii, den vakre, stærkt blaablomstrede snesøte (gentiana
nivalis), trefingerurt (sibbaldia procumbens), en lav plante med
trekoblede blade, hvis smaablade er tretandede, og som har gule
blomster, phaca frigida, en til de erteblomstrede horende plante med
finnede blade og gule blomster i klase, de tre krybende vidjer,
polarvidjen, som har helrandede blade, fjellmo med tandede blade,
men ellers meget lig polarvidjen, og rynkevidjen (salix reticulata),
lidt større end de to foregaaende, med tykkere blade, som ser
rynkede ud paa oversiden af de dybt nedsænkede nerver.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
