- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
677

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKOG OG MYRER.

(379

Hjælpe sig selv med ved kan Skjerstad, Lodingen og Sortland.

Nesne, Bodin og Hadsel har saavidt ved, at de ikke behøver
at kjøbe stort. I Rødo og Melo er der ogsaa lidt skog til brændsel.

Lofotøerne mangler næsten helt skog; i Vesteraalen er der
birkeskog i Sortland og noget birkeskog i Hadsel.

Der klages paa mange steder over, at skogene er stærkt
medtagne og tildels, som i Vefsen og Hatfjelddalen, utilbørlig
haardt udhugne og molesterede.

Øerne langs kysten i Brønnø, Vega, Alstahaug, Luro og Kodo
er næsten blottede for skog, og hvad her tindes af birkekrat, er
ikke nok for behovet af brænde, hvorfor her benyttes torv og
lyng til brændsel samt gamle fururodder, som ogsaa her findes
i myrerne. I Lofoten og Vesteraalen bruges ogsaa torv til brændsel
i de skogløse herreder, og der er i almindelighed god tilgang paa
torv, ofte af udmærket beskaffenhed.

De skogdannenrie træer. Det er gran, furu og birk, som
danner skog i Nordlands amt.

Gran forekommer paa Helgeland i Bindalen, Velfjorden,
Vefsen, Hatfjelddalen, Hemnes og Mo. De største skogbygder
ligger i Vefsen, Hatfjelddalen og i Korgen anneks til Hemnes.

Furuskog er der i Salten fogderi, fornemmelig i Saltdalen, hvor
furuen er væksterlig. Desuden er der furuskog i Beieren,
Hammerø, Tysfjorden og Ofoten.

Birk vokser i alle fjorde og desuden ude ved kysten og
tildels paa øerne.

I det hele kan det siges, at af skogdannende træer vokser
i Helgeland gran og birk med noget furu, i Salten furu og birk
og i Lofoten og Vesteraalen næsten kun birk.

Granen (picea excelsa) har en mærkværdig udbredelse i Norge
og i Europa i det hele, idet den endnu befinder sig paa
indvandring (se Hedemarkens amts beskrivelse I, pag 359 ff.).

Granen har stor udbredelse i Rusland. Den forekommer i
store dele af Tyskland og Østerrige og Ungarn og naar mod syd til
de nordlige Balkanstater. Mod vest naar den til Alperne, Jura
og Vogeserne, med et fremskudt omraade i Pyrenæerne. Mod
øst fortsætter den gjennem Sibirien til det Stille hav. Men den
mangler i flere vesteuropæiske lande; i Danmark, Holland, Belgien,
store dele af Frankrige samt paa de Britiske øer findes der blot
plantet gran.

I Finland og Sverige er den vidt udbredt fra Lappmarken
til det nordlige Skaane; dens nordgrændse er en linje fra
Palo-joensun ved Muonio-elv til Sulitelma.

Granens udbredelse i Norge er nøie angivet af .4. T. Gløersen.

Granen er udbredt i den sydøstlige del af vort land fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0697.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free