Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
titiO
NOKDLANDS AMT.
rigsgrændsen og mod vest til Setesdalen op gjennem de større
søndenfjeldske dalstrøg. I Kristiania stift vokser granen i mængde,
saa her for hver furu maaske vokser 4 graner, i de indre dele
af Jarlsberg og Larviks amt maaske 5. I Hamar stift er der
mindre gran, kanske 2 for hver furu; længere mod nord tager
furuen overhaand, og i de nordligste dele af Hamar stift er furuen
omtrent eneraadende i barskogen.
Nordenfjelds har granen stor udbredelse i de trondhjemske
amter. I fladbygderne omkring Trondhjemsfjorden er den udbredt
og frodig; især er den talrig i Nordre Trondhjems amt, kanske
4—5 grantræer for hver furu. Namdalen er en dal med
granskog. Der vokser meget gran i Vefsen og Ranen.
Granen vokser frodig i Nesne, lige ud i mundingen af
Ranen-fjord, f. eks. i Bardal, paa gaardene Nippelberg, Randalen, Skar.
Velsvaag med flere steder, ja endog paa oerne Hngla og Tomma
helt ude i fjordgabet. Nordenfor Ranenfjord vokser granen
gruppevis i Rødø præstegjeld helt op til Melø, eller den følger
Helgelands-kysten opover.
Nordligere bliver granen sjeldnere og forsvinder i Saltdalen
og Beieren. 1 Saltdalen er der endnu paa gaarden Saltnes’s
grund, nær det sted, hvor den gamle kirke stod, et træ omtrent
8 m. høit. I Graataadalen i Beieren var i 1883 7 træer, 40—50
aar gamle.
Der er ogsaa fundet en gran ved rydningspladsen
Lillehammernes i Beierdalen, omtrent 4 mil fra havet, og en gran i
udmarken, som tilhorer Gildeskaal præstegaard.
I Salten fogderi er der saaledes kun faa spredte forekomster
i Gildeskaal, Saltdalen og Skjerstad; det nordligste kjendte
voksested i Nordland ligger ved Laugvatns sydende i Skjerstad ved
foden af Sulitelma, 67°10’n. br., paa et sted, der kaldes Granhei.
Spredt over et omraade af 40 m.ä vokste der her 10
grantræer, hvoraf 4 er store, resten smaa. Det største træ er eller
var 14.5 m. høit og maaler i brysthøide 35 cm. i diameter. Da
træerne endnu var friske, bar de spiredygtigt fro; de er nu alle
ødelagte af rostrøg fra værket.
Nord for Salten er der en strækning paa 500 km., hvor der
ikke er en eneste gran. Forst i Østfinmarken viser den sig paany
under en noget afvigende form, der har mindre kongler med
butte, afrundede skjæl end den almindelige gran. Den samme
form optræder længst mod nord i Rusland og Sibirien. Den blev
i Finmarken forst iagttaget i 1857 i Sydvaranger og er senere
fundet flere steder i Karasjok præstegjeld (se Finmarkens amts
beskrivelse I, pag. 449).
Granen er saaledes et træ, som endnu befinder sig paa
indvandring; den horer hjemme paa Helgeland og er der eneher-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
