Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYRER.
(379
skende og kvæler de andre skogtræer og breder sig paa birkens
og paa furuens bekostning. Men over Saltfjeldet og Svartisen
har granen ikke naaet. Granen er saaledes i Nordland et
forholdsvis nyt træ og, som berørt, endnu paa vandring. I
Dunder-landsdalen har for hundreder af aar siden furuen været
eneraadende, men nu er der ikke mange furutræer; granen, ikke birken,
har her erstattet den. Tæt bestand af unggran dækker snart de
gamle furumarker, og smaagranen breder sig høit opover fjeldene
ind paa birkens omraade.
Granen er i Vefsen kraftig og frisk med topskud paa 0.64 m.s
længde, og den saar sig godt.
Som skogtræ kan man sætte granens nordgrændse paa
vestkysten i det høieste til polarcirkelen, og her gaar den op til
omtrent 300 m. o. h. Forekomsten i Finmarken er ringe, saa
den er ikke her skogdannende træ.
Furuen (pinus sylvestris) er det eneste skogdannende hartræ i
Salten fogderi, men furuen vokser ogsaa godt i Vefsen og Ranen,
hvor den ikke er fortrængt af granen eller er odelagt ved
hugst.
Barkbrødtiden i begyndelsen af forrige aarhundrede angives
at have været en medvirkende aarsag til, at furuskogene er gaaet
tilbage.
Ved hugst af furu kun for barkens skyld har man helst
holdt sig til de vakreste stammer.
Medens granen som skog slutter under polarkredsen, gaar
furuskogen i Alten og ved Børselv i Porsanger op til den 70de
breddegrad.
Ved Lødingen, skriver von Buch i 1807, vokser der paa
fjeldene og nede i de smaa dale furutræer i mængdevis, og det
sees tydelig, hvorledes de efterhvert aftager i hoiden og bliver
borte mellem birkene.
Birkene og orretræerne under Lødingsakselens høie klipper
var store og stærke og gauske udsprungne 22de juni. Ogsaa
furuerne er hoie nok, over 40 fod og mere, men overalt af daarlig
vækst, kvistede og krumme. De staar for spredt. At de ikke
af tilfældige aarsager bliver borte opover fjeldet, sees deraf, at
de stadig aftager i høide og bliver skrøbeligere og skrøbeligere.
Furugrændsen ved Lødingen er 204 m. Birkegrændsen her
angiver von Buch til 458 m.
Grændsen for furuen er i Saltdalen 601 m., længere ude ved
fjordene i Skjerstad 471 m., i Beieren 434 m., i Steigen og i
Tysfjorden 383 m. og i Lødingen som nævnt 204 m.
Birken bør søges holdt borte fra furumoerne. Høiere op i
lierne og opimod skoggrændsen i fjeldet er birken paa sin plads
ligesom ude ved kysten. Her vilde det straffe sig, om man for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
