Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYRER.
(379
Birkegrændsen er nær Svartisen paa Burfjeldets nordøstre
side 410 m., men længere inde paa fjeldet omtrent 100 m. hoiere.
Saa langt nordlig som i Skjomen i Ankenes kan birken
blive et stort træ; ved Hoi,bak her er en høi birk, som maaler
167 cm. i omkreds (1906). I Raandalen i Evenes er der birke,
som er over 30 cm. i diameter, og birken bruges her som
bygningstømmer.
Birken naar, efter Norman, i Saltdalen op til 700 m. o. h.
og i liggende buske op til 793 m.; i Ofoten paa Sandvikfjeldet i
krat til 747 m.
Ude paa kysten naar den ikke saa høit, i Lofoten paa Store
Molla en enkelt birk op til 553 m., i Vesteraalen smaat krat op
til 483 m.
Ellers er birkegrændsen for mandshøie, træagtige birke i
Saltdalen 650—700 m., i Ofoten i Skjomen 650—680 m., ude i
Skjer-stadfjorden 450 ni., i Rødo herreds fjorde omtrent 370 ni. og ude
paa øerne 250 m., sommesteder mindre, andre steder mere. I
Lofoten er birkegrændsen for mandshøie træer neppe mere end
250 m. Det er en voldsom sænkning af trægrændseii paa
henimod 400 m. fra rigsgrændsen og ud til Lofoten, ligesom
sne-grændsen sænker sig fra rigsgrændsen til Lofoten.
I Lofoten og Vesteraalen er birken det eneste skogdannende
træ. Af furu er der enkelte spredte forekomster, mest paa
Hinn-oen, og den eneste nævneværdige forekomst af furutræer i fogderiet
er under gaarden Fur fjord i Dverberg herred. Rogn, hæg og asp
forekommer kun som enkelte træer hist og her og ofte forkrøblede.
Trægrændsen, det vil her sige birkegrændsen, er det ikke
godt muligt at give i Lofoten og Vesteraalen, fordi havets
nærhed og det stormfulde klima udøver en saa stor indflydelse paa
træernes vækst opad, at der i regelen ikke er nogen bestemt
vegetationsgrændse for større strækninger.
Birken optræder ofte som busk eller som tæt krat langt
ovenfor trægrændsen, og for denne artens høieste grændse uden
hensyn til, om det er busk eller træ, vil udtrykket birkegrændse
kunne passe, men derimod ikke alene som betegnelse for den
træagtige birks høidegrændse.
Andre træer og huske. Foruden de skogdannende træer,
furu, gran og birk, vokser der i amtet en del andre haardføre
træer: ener, graaor, asp, hæg, rogn, vidjer, dvergbirk; desuden
vokser i dele af amtet nogle træer, som her naar sin
nord-grændse : alm, krossvcd eller beinved samt hassel.
Saa er der en række kjælne lovtræer, som ikke er
vildtvoksende i amtet, men som paa særlig begunstigede steder nok
til nød kan vokse, naar de plantes; hid horer ask, lon, lind, ek,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
