Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
titiO NOKDLANDS AMT.
bøk, hagtorn, sølvpoppel. Lærketræet og flere andre
udenlandske træer er plantede og trives, som andetsteds omtalt.
Eneren (juniperus communis) er almindelig og gaar til
Nordkap. I Midbymarken i Saltdalen findes ener af usædvanlig
størrelse, saa der er bygget et lidet hus af stokke af ener.
I den nordlige del af amtet naar den i indlandet i
Saltdalen 1 004 m., i Steigen og Tysfjord 639 m., i fjordene i Ofoten
906 m., i Skjerstad 522 m., i Gildeskaal og Beieren 554 m., paa
øerne i Rodo 515 m., ved Bodø 413 ni., i Lofoten 677 m., paa
Hinno 548 m. o. h.
Graaor eller kvitor falnus incana) er almindelig. Den er et
ægte nordligt træ, som vokser hele landet opover til Finmarken.
Den stiger i fjeldene op i birkeregionen og foretrækker
indlandet, men vokser ogsaa ved havet. Her bliver dog træet ikke
saa stort som oppe i dalene. Oren giver brugbart brænde, og
dets rige lovfald forbedrer engmarken. Den er udbredt over
hele amtet undtagen paa de ude i havet liggende oer af Lofoten.
Den er iagttaget indtil en hoide af 640 m. o. h. i Saltdalen paa
Baatfjeldaksla, i fjordene naar den op til 350 m. og paa øerne
noget over 170 m.
Asp (populus tremula) er almindelig i Nordland. Den
optræder dels som busk, dels som træ. Den er udbredt op til
Finmarken. Ude ved havet vokser den kun buskformet, men inde
i dalene bliver den et mægtigt træ, ofte af store dimensioner.
I Skjomen i Ankenes ved Kamsæter er der en stor aspelund;
et træ var her over 1 m. i omkreds 15 cm. over jorden. Aspen
er et hurtig voksende træslag, men veden tager let skade, og den
er i Nordland af liden okonomisk betydning. Den naar i Saltdalen op
til 609 ni., saa synker grændsen ud mod havet i Lofoten til 278 m.
Hæg (prunus padusj er haarfør og vokser ogsaa i
Finmarken. Den holder sig dog helst paa solsiden, gjerne paa heldende
grund, ofte i blandet løvskog, paa elvebredder og i lierne. Den
vokser ikke ved selve strandbredden.
Hæg er iagttaget paa de fleste større øer i Lofoten, dog
ikke paa Kost og Væro, men paa Moskenesøen, Flakstadoen, paa
Vestvaagøen i Himmeltinderne, hvor den naar op til 321 m. o. h.
som tæt, knapt 0.6 m. høit krat. Hæggen optræder mest som
krat. Ved Svolværvatn er der træer 2—2.5 m. høie, og ved
Sort-landssæteren paa Langøen er en rad af mandshøie hæggetræer.
Den er et villigt træ, der egner sig til at plantes i Nordland.
Hæggen naar søndenfor Bodø op til 418 m. o. li., i Ofoten op
til 440 m., i Lofoten 321 m.
Rognen (sorbus aucupariaj er ogsaa et haardført træ og
almindelig ogsaa i Nordland. Rognen horer til de træer, som
ikke naar nogen betydelig størrelse eller hoi alder. Ved Hemnes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
