Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYRER.
72 I
Nu er det vistnok saa, at skogene i Nordland er forhuggede
fra gammel tid, og de spares vistnok af forstvæsenet saa vidt
muligt, men naar hugsten ikke kommer op til mere end 0.4 kubikfod
pr. maal eller 12 m.3 pr. km.2, saa er sikkerlig herved antydet,
at væksterligheden er meget liden og naar neppe meget høiere
end 1 kubikfod pr. maal.
Skogene i Hatfjelddalen blev kjøbt af staten efter storthingets
beslutning af 7de februar 1900. De gamle eiere var et engelsk
selskab, «The North of Europe land co.».
De af staten kjøbte eiendomme omfatter hele Hatfjelddalen
herred undtagen den oplysningsvæsenets fond tilhørende
Hatfjelddalen præstegaard samt den til samme stødende lille
privateiendom Nyborg. Fjeldstuen Krutvatn er derhos tillagt en strækning.
Disse skoge og skogene i Øvre Vefsen har i aarene 18(57 til
1885 været udsat for en voldsom hugst, saaledes som omtalt af
forstassistent I. .4. Krag.
Vefsen hoveddalføre strækker sig fra Mosjøen i vest til
grændsefjeldene i Hatfjelddalen i øst i omtrent 100 km.s længde
og temmelig jevnt stigende til ca. 300—400 m. o. h. Det
gjennemstrømmes af Vefsenelven, langs hvilken en forholdsvis tæt
bebyggelse er foregaaet i det ofte trange dalføre. Antagelig er her
omkring 4 000 mennesker. De største sidedale er Svenningdalen,
Fiplingdalen og Susendalen, der gaar i sydlig retning i indtil
40 ä 50 km.s længde, hver med sit vasdrag; saaledes kommer
Svenningdalselven fra Majavøtn, Sefridvatn, Kjerringvatn og
Sven-ningvøtn i Svenningdalen; Fiplingvotns aflob i Fiplingdalen og
Susendalselven i Susendalen falder ogsaa i Vefsenelven.
Disse sidedale ligger afsides og ofte høit, men de er
forholdsvis godt bebyggede, fordi skogene, græsgangene, jagtmarkerne
og fiskevandene giver gode betingelser for oprydning og beboelse.
Skogene udgjør en væsentlig del af den gamle haalogalandske
ålmenning, der omfattede de største skogstrækninger i Vefsen og
Ranen, hvortil beboerne i de tidligste tider havde ialfald brugsret
om ikke eiendomsret.
I 1 750 bortforpagtedes ålmenningen til proprietær Petter Dass
paa Tjotta mod en aarlig afgift af 25 rdl. Ved Dass’s død i
1760 gik ålmenningen over til den Coldevinske m. fl. familier,
indtil den i begyndelsen af forrige aarhundrede (1807)
overdroges til sorenskriver A. Holst, hvis son i 1865 overdrog
ålmenningen i Vefsen til et engelsk kompani.
Neppe havde kompaniet faaet skogen i besiddelse, for det
begyndte en voldsom hugst og anlagde et stort sagbrug ved
Vefsen-fjorden, hvorfra der udskibedes planker og bord til indland og
udland. Medens eksporten i 1867 kun var 600 tons, udgjorde
den i 1868 ca. 8 000 tons og i 1M70 omkring 15 000 tons træ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
