Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
712
NORDI.ANDS AMT.
virke. Afvirkningen fortsattes lige incl i 80-aarene og kulminerede
i 1882 eller 1883, da der fra skogene fremdreves ca. 20 000
tylvter tommer. Henimod slutningen af 80-aarene ophørte driften,
da skogene ikke havde stort mere at afgive.
Saalænge skogbruget florerede, gav det befolkningen en rig
adgang til arbeidsfortjeneste. Fortjenesten ophørte pludselig, og
savnet føltes dobbelt haardt, da kompaniet i kort tid havde
gjort sig skogene saa indbringende som muligt uden hensyn til
skogens fremtidige trivsel.
Omkring Majavøtn er gjenvæksten omkring de høitliggende
vande (ca. 400 m. o. li.) sen og daarlig; den var næsten helt
ødelagt ved den voldsomme hugst, saa at der i aarrækker ikke
kan paaregnes nogen drivværdig skog.
Omkring det noget lavere liggende Sefridvatn stod
smaa-granerne spredte, sygelige og forkrøblede mellem de graa tørtræer,
medens stubberne efter en mægtigere skog viser, hvorledes den
af naturen glisne skog er udtyndet.
Lavere ned til Kjerringvatn og Svenningvøtn, neppe over
300—250 m. o. h., stod skogene for tæt, da hugsten begyndtes,
medens efter hugsten den gjenstaaende, oftest hentørrede yngre
liaaleskog staar der med ofte vindtørre og visne grene op over
birkeskogen, der er vokset frodigere frem.
Birkeskogen kan paa steder, hvor gjenvæksten endnu er
nogenlunde kraftig, være forlober for naaleskogen, saa at denne
efter 50 ä 60 aars forløb kan fortrænge birken, men i
høitliggende strækninger med ringe tilvækst og mangel paa kraftige
frotræer vil der visselig gaa langt flere decennier, for den
værdifulde liaaleskog i ly af birkeskogen faar dannet tæt skog.
Træerne er hugget for fode til et meget lavt maal Herved
er store strækninger af skogmarken forsumpet eller forringet,
saa at birk og or paa saadanne steder liar vanskeligt for at
vokse frem.
I Ovre Vefsen viser kompaniets skoge omtrent det samme
billede som i Svenningdalen. Birkeskogen kommer temmelig
frodig op, omend yngre grantræer hist og her enkeltvis eller i
grupper lofter sig over løvskogen.
Gjenvæksten er her noget bedre end i Svenningdalen, da
afskogningen i Øvre Vefsen foregik i et kortere tidsrum, saa
jordbunden i denne mere beskyttede dalstrækning ikke forringedes
væsentlig, for løvskogen i forening med den gjenstaaende unge
liaaleskog vokste op over de gamle hugstflader.
Fiplingdalen gaar parallelt med Svenningdalen, og i dalen
ligger Øvre og Nedre Fiplingvatn. Skogene her havde lidt
adskillig ved den ødelæggende orkan, som i oktober 1837 afskogede
store strækninger, men de stod dog tæt, da hugsten tog fart uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
