Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYRER.
72 I
I forsogshaven paa Adlisberg viste de unge planter følgende
gjennemsnitshøider over jorden:
Gjennemsnitshøide i cm. af
Frøets oprindelse. ’2-aarige frøplanter. 1-aarige planter. 6-aarige planter.
Winterthur, 545 ni. o. b. . . . 13.2 29.4 44.2
Adlisberg, 700 — > — . . . lO.i 23.1 36.1
Pilatus, 1 000 —»— . . . 9.4 23.2 37.1
Lenzerheide, 1 550 —..... 5.4 14.4 22.7
Engadin, 1 800 —»— . . . 4.9 14.2 21.s
Stort, vægtigt frø giver altid kraftigere planter end smaat
fro fra de samme træer; men saar man ved siden af hverandre
lavlandsfro og hoifjeldsfrø af nøiagtig samme størrelse, vil
alligevel lavlandsplanterne faa et langt forsprang for hoifjeldsplanterne.
Frøets størrelse har langt mindre betydning end dets afstamning.
Planter af høifjeldsfrø har et rodsystem, som er forholdsvis
storre end hos lavlandsplanterne; deres blade er i det hele
forholdsvis tykkere og stivere, og barken hos de unge planter er
forholdsvis tyk.
Forsøg med de øvrige træsorter viser i det hele de samme
resultater som forsøgene meel gran. Hos lærketræerne var dog
forskjellen i væksthastighed ikke saa iøinefaldende; lærkeplanter
af frø fra 700 til 1 700 m.s høide o. h. viste ingen væsentlig
forskjel i sin vækst; forst ovenfor 1700 m.s høide fandtes den
langsommere vækst at være arvelig fæstnet.
Planter af hoifjeldsfrø vil paa høifjeldet i længden seire i
konkurrencen med planter fra lavlandet, selv om disse kan vokse
raskere til en begyndelse. Lavlandsplanterne kan ligesaa godt
som høifjeldsplan terne taale sen frost om vaaren, men naar frost
kommer tidlig om hosten, har fjeldplanterne allerede afsluttet sin
vækst; men lavlandsplanterne fortsætter sin vækst længere og
fryser let bort. LTnge graner af fjeldfrø taaler ogsaa sneens tyngde
bedre end lavlandsgrauer.
Til plantninger i høifjeldet eller i Nordland bør man anvende
planter, som stammer fra hoifjeldsfro eller fra Nordland. Men
planteskolen behøver ikke at ligge hoit tilfjelds eller i Nordland;
de unge frøplanter beholder sine egenskaber, selv om de ogsaa
saaes nede i varmere egne, og man vil paa lavlandet have den
fordel, at man der lettere faar store og kraftige planter.
Al plantning i Nordland besværliggjøres ved klimaet, der er
en følge af landets nordlige beliggenhed. De smaa
naaletræ-planter vokser sent, for de er 2-aarige kan de neppe omskoles.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
