Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
728
NORDI.ANDS AMT.
I de allerførste leveaar er planterne udsat for mange
gjenvordig-heder, som man ikke kjender sydpaa: frost, opfrvsning, museaat
og schütte.
Der synes da efter dette al grund til at udklænge froet i
Nordland, men at lægge planteskolerne længere syd, hvor man
faar større og kraftigere planter, og hvor man ikke i den grad er
udsat for de nævnte gjenvordigheder.
Der er en ældre planteskole ved Storjord i Saltdalen (66°43’
n. br.), som skulde skafte statsskogene de nødvendige planter.
I 1901 blev ved Hevelen i Ranen anlagt en større
salgs-planteskole.
Ved Mo i Ranen er en klængstue for udklængning af
nordlandsk granfro fra Ranens og fra Vefsens skoge.
De træer, som helst bør anvendes til plantning i Nordland,
er furu og gran, dernæst sibirisk lærke, ogsaa buskfuru er forsøgt.
Af løvtræer er det birk, rogn og hæg, som egner sig til
plantning paa kysten i Nordland.
Granen er et haardfort og villigt træslag paa kysten. Den
synes at trives vel saa godt som furuen paa Helgeland og bor
komme i betragtning, hvor det gjælder kystplantning.
Det bliver dog furuen, der fortrinsvis kan anvendes til
opelskning af liaaleskog i kystherrederne, men de smaa furuplanter
er særlig udsat for opfrvsning om vaaren. Smaaplanterne staar
friske om hosten, naar sneen dækker dem, og ligesaa om vaaren,
men naar varmen kommer i luften, saa dor de. Vaaren er farlig
for den unge furubestand. Naar varmen kommer for braat, saa
træerne ikke fra roden faar tilfort fugtighed, saa gulner større
partier af ungskogen og dor delvis bort.
Foruden gran og furu kunde af naaletræer til plantning
opover Nordlandskysten, som berort, anvendes buskfuru og det
sibiriske lærketræ.
Buskfuruen (pinns montana) er et ualmindelig haardfort og
noisomt træslag, men synderlig erfaring om dens anvendelse i
Nordland har mail ikke.
Buskfuruen, som i det sydlige Norge har vist sig tjenlig,
synes i Nordland at have skuffet forventningen og ikke særlig at
egne sig for Nordlands kyst.
De træer, som vokser vildt og kan plantes, er omtalt
ovenfor. Her skal tilføies nogle oplysninger om nogle andre træer,
som er forsøgt plantet.
Sibirisk lærke (larix sibiricaj egner sig vel, og efterspørgselen
efter dette træ er stigende. Den er nøisom og vokser hurtig.
Træet har en mærkværdig modstandskraft som ung mod
angreb af skog- og markmus. Naar de forskjellige musearter har
herjet i Nordlands skoge, saa slaar lærken knopper ud fra rod-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
