Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG .IAGT.
741
deres bytte, da den, aldeles død, straks vilde have synket i
dybet.»
Ramus beretter om Lofotoerne, at der er paa samme øer ogsaa
meget høie fjeld, i hvilke mange bjørne findes, som gjor stor skade.
Ulven (canis lupus) har i den sidste menneskealder været
meget mindre talrig end for, men har dog holdt sig i Nordland.
Til sine tider har den været talrig, andre tider har den været
næsten borte.
I de første aar efter 1845 blev der fældet noksaa mange
ulve. I aarene 1846—50 blev der fældet 18 til 19 om aaret;
i de tyve aar 1866—85 blev der ialt fældet 17 ulve eller neppe
1 om aaret; i de sidste 20 aar er der heller ikke skudt stort
mere end 1 om aaret.
I femaaret 1881—85 sees ingen ulv at være skudt.
Blom, som reiste her i 1827, skriver, at ulven var
Nordlands skadeligste rovdyr, men den forfulgtes næsten ikke. Ulven
var da meget almindelig og gjorde især skade paa renen. Nogle
egne og især øer var fri for denne landeplage, men naar finnen
flyttede over paa øerne med sine ren, fulgte ulven ofte efter. Til
Hadseløen, hvor man ikke vidste af ulv, var omkring 1825
kommet en ulv, som huserede stygt der.
I Bindalen herred gjør ulven af og til skade paa renflokkene
og sniaafæet.
I Velfjorden var i lange tider ikke seet ulv, men den indfandt
sig igjen hosten og vinteren 1886.
I Vefsen sees ulven enkelte aar.
I Hatfjelddalen forekommer ulven undertiden, og finnerne er
meget ængstelige for den, da den er renens værste fiende. Flere
steder er der fundet ren sønderrevne af ulv i Hatfjelddalen.
Ulven holder sig i Leirfjorden og synes at gjøre streiftog
ogsaa til Vefsen og Hemnes herreder.
I Beieren forekom ulven af og til tidligere, da der var mere
ren i fjeldene, men nu er den ikke seet paa flere aar.
Ulven herjede i 1896 dygtig blandt rensdyrflokkene i
Gildeskaal, men senere holdt den sig gjerne borte fra Gildeskaal herred.
Den er dog seet ved Storvatn i Gildeskaal.
Fra Bodin herred har ulven længe holdt sig borte.
I Skjerstad og Saltdalen var i 1827 ulven meget almindelig
efter Blom. Den er nu næsten helt forsvunden fra Saltdalen og
viser sig kun af og til om vinteren, helst parvis eller et enkelt
individ forfølgende renen, naar finnerne kommer over fra Sverige.
Bjorne- og ulvejagt var i ældre dage i Tysfjorden næsten
en næringsvei blandt indbyggerne. Ulvene maatte undertiden
jages fra stuedørene eller fra de mest beboede gaardes jorder,
som f. eks. fra præstegaarden. Det var ikke ualmindeligt, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
