Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
742
NORDI.ANDS AMT.
ulvene forfulgte hundene lige ind i kjokkendoreu. Ulven er
senere saa godt som forsvunden.
Ulv synes nu helt at mangle i Lofoten og Vesteraalen fogderi;
heller ikke tidligere har ulv været synderlig udbredt; den skal
have været paa Langøen og Andøen og i et enkelt eksemplar paa
Hadseløen. Derimod har den været paa Hinnøen, hvorfra den
svømmede over.
Ræven (vulpes vulgaris) er udbredt over hele fastlandet og
desuden paa de større øer. Det er kun paa enkelte mindre oer og
paa øer helt ude i havet, som Værø og Rost. at den helt mangler.
Enkelte steder, som i Hatfjelddalen. er der en masse ræv.
Ræven blev forst i 1879 optaget blandt de præmiedygtige
rovdyr. I 1879 blev der fældet 104 ræve og i 1880 1 166 ræve.
I de sidste 25 aar (1881—1905) er der fældet 22 107 ræve eller
gjennemsnitlig 884 om aaret.
Ræven var i 1827 efter Blom den dyreart, som forfulgtes
mest i Nordland, fordi dens skind var en søgt handelsvare af
russerne. Foruden de almindelige rode ræve var der korsræv,
sortræv og enkelte blaa ræve. Hvidræven (vidpes lagopus) var talrig,
men de agtedes ikke stort, da deres skind ikke vurderedes høiere
end et hareskind. Korsræv var i høi pris, og høiere endnu sortræv.
Russerne betalte for et almindeligt ræveskind 4 vog mel, for
et korsrævskind 20 til 30 og for et sortrævskind 40, 50 til 60
vog. Hver vog mel regnedes til 4 kr. Korsræven har over
ryggen et og stundom to kors, af farve som sortræven. Dens
bælg er fin og haarrig. Sortrævens farve er ikke egentlig sort,
men snarere mørk blaagraa, og dens lange haar har sølvgraa
toppe, hvilket giver dens bælg en vakker farve. Sortræv fangedes
meget sjelden paa andre steder end paa Andøen.
I Bodin herred siges ræven at aftage og ligesaa paa Kjerringe.
Der er ikke ræv paa øerne i Steigen, men vel paa fastlandet.
I Ledingen er ræven noksaa talrig. En enkelt mand tog en
vinter 18 stykker paa aate. Ræven er det rovdyr, som her fanges
i storst antal.
Paa de store øer i Lofoten og Vesteraalen er ræven noksaa
almindelig, især paa Langøen, og videre paa Ostvaagø, Gimsø og
Vestvaagø. Den forekommer, skjønt sjelden, paa Andøen, og ligesaa
er den sjelden i Flakstad herred; enkelte eksemplarer er trufne
paa Hadseløen, men ikke mange. Paa Skogsø er ikke ræv.
Paa Langøen og Andøen forekommer eller forekom de
varieteter af den almindelige ræv, som gaar under navn af sortræv,
blaaræv, korsræv og sølvræv, hvis skind har stor værdi. Der
fanges af og til et eksemplar af disse ræve, og et skind af en
sølvræv er betalt med 195 kr. Fjeldræven synes efter Barth ikke
at forekomme i Lofoten og Vesteraalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>