- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
743

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DYRELIV OG .IAGT.

743

Gaupen eller lossen (felis lynx) er vistnok engang skudt i
Nordreisen i Tromsø amt, men den naar nordgrændsen for sin
stadige udbredelse i Nordlands amt. Den forekommer i Vefsen,
Hatfjelddalen, Mo, Beieren, Saltdalen, Tysfjord og Ankenes, men er
ikke hyppig nordlig i amtet.

I Vefsen forekommer den ganske almindelig; en engelsk dame
fandt for endel aar tilbage dens spæde unger i skogen lige ved
Mosjøen og bar dem hjem i den tro, at det var katunger. Den
yngler i Sørranen eller Korgen anneks i Hemnes. Aarligaars
indfinder den sig i Mo, og bliver især om høsten og vinteren
nær-gaaende.

Paa fjeldstrækningerne mellem Ranen, Saltdalen og Beieren
klager finnerne undertiden over, at den gjør skade paa renkalvene.
I Saltdalen er gaupen yderst sjelden, skjønt den er seet ved
Solvaagli i Junkerdalen. I Beieren er gaupen sjelden.

Det nordligste sted, hvor gaupen er iagttaget nogenlunde
regelmæssig, er i Langvasbygden i Fauske. Her er den kjendt af
befolkningen, som ogsaa klager over, at den jager deres sauer.

I Helgelands ytre kystdistrikter forekommer gaupen ikke saa
talrigt som inde i fjordene og dalene, hvor den i skoglierne
opunder fjeldene har sit kjæreste tilhold.

Gaupen synes efter statistiken at have tiltaget i de senere
aar i Nordland. I tiaaret 1846—55 blev der i amtet fældet
5 gauper. I tiaaret 1856—65 blev der ikke fældet nogen. I
tiaaret 1866—75 blev der fældet 14 gauper. Men i de 30 aar
1876—1905 er der ialt fældet 108 eller gjennemsnitlig 3 a 4
gauper hvert aar.

I Sverige er gaupen endnu almindelig i Arjeploug, medens
den i Saltdalen, der ligger omtrent under samme breddegrad, er
yderst sjelden.

Jerven eller fjeld frasen (gulo borealis) forekommer især i de
herreder, hvor finnerne kommer med ren; der er saaledes jerv i
Hatfjelddalen, Mo, Beieren, Saltdalen, Hammere, Tgsfjorden og
Ankenes.

Ogsaa jerven synes at have tiltaget. I de første 20 aar
(1846—65) blev der fældet gjennemsnitlig 2 om aaret; i de næste
20 aar (1866—85) 3 ä 4 om aaret; i de sidste 20 aar (1886—
1905) gjennemsnitlig 5 ä 6 jerve om aaret.

Det er dog ikke sikkert, at det voksende antal fældede gauper
og jerve betyder, at antallet af dyr tiltager. Det kan vise, at
jagten eller fangsten drives med større iver.

Maar eller mord, skogmaar (mustela martes) er først fra 1900
optaget blandt de rovdyr, for hvis udryddelse der betales præmie.
Der er i aarene 1901—05 fældet gjennemsnitlig 60 stykker om
aaret.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0763.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free