Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG .IAGT.
749
grønlandssælen. paa dansk svartsiden, af fangerne kaldes den
kvit-sjøsælen og Jan Mayen-sælen, af de norske spitsbergenfarere kaldes
den sadelryg, af Jan Mayen-farerne sadelsæl. Det er denne sæl,
som i enkelte aar besøger de nordlige kyster i mængde.
Hvor der i 1903 foregik godt hjemmefiske i fjordene og mellem
øerne, var det slut med fisket, da kobben viste sig. Og ude ved
kysten, hvor der ofte fiskes adskillig torsk i december, lik man
kobbe i garnene istedetfor torsk.
Fiskerne anser kobbevandring som en landeplage, idet de
antager, at den er aarsag til den mangel paa fisk, som nu har
hersket i længere tid.
I Vesteraalen og paa Lofotens ytterside fik man i 1903 ingen fisk
paa garn og liner, kun nogle kobber. I Raftsundet viste den sig.
Spredt forekom kobben i 1903 langs hele Nordlands kyst,
saa hjemmefisket aftog meget. Alle steder var det vanskeligt at
faa fersk fisk og paa de fleste steder slet ingen fisk, i Mosjøen
var der ikke fisk at faa kjøbt.
I smaa flokke optraadte kobben hyppig, helst i bugter og
smaa fjorde, hvor der var is. Halvdelen af de fiskere, der brugte
smaafiskgarn, fangede paa disse en eller flere kobber, og alle fiskere
fik lidet eller ingen fisk. Paa linerne hang meget ofte bare
fiske-hoveder og af og til en kobbe.
En af Brønnøs fiskere trak linen i 1903, da en diger kobbe
kom bort til baaden og gav sig til at plukke af de faa fiske, der
var paa linen, efterhvert som manden trak. Da manden slog
efter den med aaren, reiste den sig ret op fra vandet som en
mand og havde nær brukket sig ind i baaden, idet den bed efter
fiskerens arm. Kobben fortsatte fiskeriet bare er armslængde fra
baaden, og manden fandt det raadeligst at kappe linen og romme
valpladsen.
Indvandringen af russekobbe begyndte i Finmarken og kom
i 1903 til Tromsø amt og de tilgrændsende dele af Nordlands
amt. Helt fra Østfinmarken og nedover langs hele kysterne af
Finmarkens, Tromsø og det nordlige af Nordlands amter
forekom den i stor mængde.
Fiskerne frygtede i 1903 meget for, at russekobben skulde
holde skreien helt borte fra Lofoten. Nogen fangst var der ikke
ved de förste prøvesætninger og baade januar og næsten hele
februar maaned gik, uden at der opdagedes spor af fisk. Efter
de beretninger, man havde om russekobbens herjinger, frygtede
de fleste af fiskerne for, at skreien skulde udeblive, især da der
paa fiskehavet og langs Lofotkysten fangedes mange eksemplarer
af russekobben.
Undersøgelsesdampskibet «Michael Sars» forsøgte sidst i
februar forgjæves med liner paa dybt vand ved Ørsvaageggen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
