Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
750
NORDLANDS AMT.
meil ved fornyet forsøg paa samme sted den 4de marts fik det
500 fisk, og de heldigste baade i Vestlofoten naaede optil 1000
fisk de nærmest paafolgende dage.
Resten af marts og hele april maaned holdt fisket sig jevnt
godt over hele Lofoten, saa det endelige udbytte langt oversteg
forventningen. Fisken var det aar usædvanlig mager; der var
paafaldende lidet lever.
Russekobben optraadte ikke i Nordland samlet i større
flokke som i Finmarken. I januar og februar 1903 fik man paa
de i denne tid udestaaende faa fiskeredskaber jevnlig samtidig
flere kobber i de forskjellige fiskevær langs Lofoten, og den viste
sig talrig i fjorde og sunde, saa der har ikke været faa.
Skindene af 10 kobber, som paa én dag ilandbragtes til Reine,
tilhørte gronlandssæl eller russekobbe, snad eller ringsæl og
stenkobbe. De fleste var gronlandssæl.
Kobben saaes sjeldnere, efterat fisken var kommen. Omkring
20de marts iagttoges dog i Raftsundet en storre samling af
russekobbe; der var fisket meget godt i lobet af etpar dage, men
det ophorte da pludselig.
I det aar havde man ogsaa det usædvanlige syn af hvidfisk
i disse farvande.
Graasælen (halechoerus grypus) er sjelden i Nordland.
Klapmydsen, kikneb (cystophora cristata), som i vestisen er saa
talrig og gjenstand for fangst, er ikke hyppig i Nordland.
Storkobben, haverten, ertneren (phoca barbata) er den største
sæl, op til 10 fod lang. Den er meget almindelig i østisen fra
Spitsbergen mod Novaja Seinlja og udgjør en væsentlig del af
sælfangernes fangst.
Ertneren holder i Nordland til ytterst ved havet, som Petter
Dass omtaler:
Men Ertneren tilholder ved yderste Skjær.
En temmelig Del udaf Spæk paa sig hær.
Et græsseligt Dyr og forvoxen;
Saa gammel en Part, at og Græs paa dem gror,
Beklæd med en Hud, ret umaadelig stor,
Som nogen Tid Hesten og Oxen.
Behager dig Huden, du kan den vel faa,
Dog kommer hun dig to Kigsdaler at staa.
Der er ei en Hvid at aftinge.
Hvad er den til Nytte? maaske du vel spor:
Man Redskab af Huden til Hestene gjor,
Til Seler, til Spensler og Ringe;
Hun lægges i Barken og bliver bered;
De kjækkeste Saaler, som nogen Mand ved,
Kan sikkerlig derudaf skjæres;
En temmelig Alder man paa dennem gaar,
Moscoviens Huder slet intet formaar
Mod dennem, vort Ertner mon bære.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
