Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
778
NORDLANDS AMT.
lægger 5 æg. Naar den har lagt æggene, river den en hel del
dun af sig og lægger den i en tæt krands. Vægten af dun i et
rede, naar den er renset, angives til 2 lod eller omtrent 31 gram.
Ægget er 77 mm. langtog 51 mm. bredt. Æggene er
grønlig-graa og da hyppig flekkede, eller mere graa og da rene og jevne.
Paa sine steder ruger efuglen lige indved husene, under trapper
og bænker som andre hons, men den behover ikke at fodres som
disse, idet den selv sorger for sit underhold.
Efuglen tilhorer andefuglene. Sammen med pragtedderfuglen
eller ekongen (somateria speetabilis) tilhører den en egen slægt,
som har en eiendommelig form af nebbet, der giver ansigtet et
eiendommeligt udseende. Farvedragteii er forskjellig hos de
to kjøn.
Hunnen er sommer som vinter spraglet, sort, rustgraa og
rustrød. De mellemste svingfjær samt nogle af de større
dæk-fjær har hvide endekanter.
Hannens vinterdragt bæres til omkring midten af juni, og
er tillige parringsdragt. Hovedet er oventil floielssort, med et
hvidgrønt baand fra nakken fremover issen. Nakken er lysegrøn.
Halsen, brystet, ryggen, skuldrene og vingernes dækfjære er hvide,
med rosenrødt skjær paa brystet, og svovlgult paa skuldrene.
Desuden er vingernes indre liaandsvingfjære samt overgumpens sider
hvide. Det øvrige er mest sort. Nebbet er gulgraat med
hvidagtig spids. Fødderne er graagule med blygraa svømmehud.
Efter midten af juni faar hannen sommerdragt, sort, med brunt
bryst, graa strube og et blegt baand gjennem øinene.
I Nordland har efuglen fra umindelige tider været en
indtægtskilde, og efuglen har længe været fredet paa dunværene
langs kysten.
Paa de steder, hvor indsamling af dun og æg af efugl er
en indtægtskilde, steller man istand rugepladse, hvor efuglen kan
ordne sit rede, dels enkelte rugepladse, dels særskilte
overbygninger, hvor der er rugepladse for flere fugle. Der er saaledes
ehuse, ebaade og ebaner.
Et ehus ser ud som den overbygning, som ofte anbringes
over brønde. Det er op til 1.5 m. høit og 3 m. langt med
hække-plads for 10—12 fugle; rederne ligger kun langs begge
sidevægge. Mange ehus er meget mindre, for 4—5 rugende fugle.
For bekvemt at komme til rederne for at tage dun og æg,
anbringer man i ehuset en slags dør eller luge. Under rugetiden
er døren tillukket, da fuglene i denne tid gjerne vil have det
mørkt; ehunnerne kommer ind gjennem et hul i tærskelbrættet.
Ebaade kaldes gamle, ubrugelige baade, som ofte anvendes
som redeskjul for efuglene. Baadene faar paa siden en glugge,
saa man kan naa ind til rederne. Paa værene eller de tilstø-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
