Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG .IAGT.
779
dencle holmer lægges slige baade mange steder i græsset, hvor
de gjor tjeneste som hækkeplads. Ebaadene behover ingen særlig
indgangsaabning, da fnglene kan krybe ind paa den ene side.
El/ane kaldes en planke, som anbringes mest langs vægge af
baadnøst og andre ndhiise, undertiden ogsaa ved selve
beboelseshusene, og som hviler paa støtter af træ eller sten. Ofte er der
for begge ender etpar storre stene, der tjener til støtte og ly.
Rammet mellem planken og marken er delt ved skillevægge af
bordstumper, saa der bliver flere mindre rum, hvert til rede for
en rugende fugl. Under planken eller ebanen kan der være plads
for 6 reder eller flere efter plankens længde.
Reder for enkelt fugl opføres ogsaa paa egnede steder af
træ eller af stenheller, paa enkelte vær anvendes kun enkelte
skjul eller reder.
Baadnost, udhuse og beboelseshuse søges ogsaa gjerne af
hækkende ehunner. Inde i et baadnost kan der ruge 25 ehunner.
Under trapper og i svalgange, hvor folk færdes, ruger undertiden
de tillidsfulde ehunner.
Disse redeskjul er ikke blot anbragte langs selve stranden;
ofte ligger de et godt stykke op paa land paa de dyrkede
engstykker omkring selve beboelseshusene. Men ehunnerne ved at
finde dem og vender tilbage hvert aar til sine gamle redesteder.
Dog er det ikke saa sjelden, at hunnerne bytter rede eller helt
forlader det for at soge et mere bekvemt sted; men oftest vender
de tilbage. Fugle, der har været let at skjelne fra de andre,
har i aarrækker benyttet de gamle hækkepladse.
Valget af redematerialet bliver som regel ikke overladt fuglen.
Sædvanlig anvender efuglen tang til sin rede, tor blæretang, men
ogsaa mos, græsstraa og visne plantedele; men af alt dette bliver
der saa meget rusk i dunen, at denne bliver vanskelig at rense.
Derfor lægges vel tørret, ren tang tilrette for efuglen paa
den indrettede rugeplads, og hermed er efuglen tilfreds, thi den
slipper at slæbe sammen til reden.
I marts og april begynder man at stelle til for efuglen. Den
friske tang drages op paa stranden til tørring i solen; undertiden
maa den hentes langveis fra. Man bygger ehuse og bygger saa
smaa baase derinde med udgang paa den ene side. Naar tangen
er tor, bærer man den ind i redet og ordner den.
Alt dette arbeide og senere rensningen af dunen tager ikke
saa liden tid, men eavlen lønner sig i regelen godt.
Parringstiden indtræffer først i april eller midt i april. Ud
i april, men især gjennem hele mai maaned, gaar efuglen paa
land for at søge reder.
Mellem kl. 2 og 3 om morgenen kommer efuglene vraltende
opad fjæren og grønsværet ovenfor, hvis der er roligt overalt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
