Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
790
NORDLANDS AMT.
Disse fugle bygger ikke om hverandre paa fuglebjergene,
men holder til samlet, hvilket staar i forbindelse med den maade,
hvorpaa de indretter sine reder. Lunden graver sig nemlig med
klorne langt ind i jordsmonet, medens alkerne lægger sit æg
paa kanter og afsatser. Saaledes bliver der en vis orden paa
fuglebjergene. Helst lavt nede sidder de langhalsede skarver;
lunden, som graver sig ind i jorden, holder gjerne til i de nedre
partier af fjeldet, og hoiere oppe kommer alkerne. Krykjen bygger
samlet i kolonier, og storskarv og krykje kan hække om hinanden.
Krykjen (rissa tridactylusj, den tretaaede maage, er storre end
en due, 47 cm. lang. Den er vakker, hvid med sorte eller brune
ben og rødgult neb og svagt lyseblaa vinger. Den flyver lettere
end de andre beboere af fuglebjergene; reden laver den af græs
biter, straa, mos og jord. Den kommer til fuglebjergene i mai
OjSi lægger i begyndelsen af juni op til 3 æg.
Æggenes længde er 56 mm. og bredden 41 mm. De er
korte, stærkt afrundet ved basis, opad mere eller mindre
tilspidset. Grundfarven er gulgraa, undertiden gulbrun eller lyst
graagron, og saa er der graabrune, brungraa og gronbrune flekker,
som for det meste er smaa, men ogsaa meget store. Skallet er
noksaa stærkt, næsten ganske mat.
Ungerne kommer ud i begyndelsen af juli, og i midten af
august forlader de rederne.
Lunden er tidligere omtalt.
Alken eller den brednebhede alke (aira forda), 48—50 cm. lang,
er sort ovenpaa og hvid under, har sorte ben og brune, smukke
fjær paa halsen. Det er den förste fugl, som soger til
fuglebjergene, idet den kommer allerede sidst i marts, men den værper
dog ikke tidligere end lomvien.
Alken lægger et eneste æg, ofte paa en aaben afsats paa
fjeldet. Det er stort, 76 mm. langt, 49 mm. bredt. Ægget er
aflangt og temmelig tilspidset opad; det er lidt mindre end
lomviens, farven er blaalighvid, overgaaende i brunt, gront og hvidt.
Det er fuldt af flekker, fra meget smaa til meget store, og disse
er brunliggraa, sortgraa, morkerode eller sortbrune.
Skallet er tykt, temmelig fast med tætte, tydelige porer.
Alken fangedes i garn, men i garn, som nedsattes i sjøen.
Dertil benyttedes gamle torskegarn, som lagdes for ile, og til kavl
benyttedes hvide eller umalede plankestykker. Paa disse satte
alkerne sig i mængde, saa at der blev trangt paa planken, og
saa dykkede da en alke og begyndte at arbeide i garnet. De andre
alker fulgte da efter, maaske i den tro, at den alke, som havde
dykket, havde fundet et bytte, og paa denne maade indvikledes
flere og flere i garnet og druknede.
Lomvien eller den spidsnebbede alke furia troile) er storre end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
