Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG .IAGT.
791
lunden, 42—45 cm., og er som denne sort og hvid, men den
har brune ben og spidst neb. Den lægger ogsaa kun et æg paa
selve fjeldet og har intet rede. Ægget støttes kun lidt ved
ekskrementerne, saa det ikke ruller i sjøen. Den kommer til
fuglebjergene i de förste dage af mai, og ægget lægges fra juni
maaneds begyndelse til henimod St. Hans. Naar de ruger, ligger
de alle med ryggen mod sjøen og hovedet indad mod fjeldet,
saa at man i den tid ikke har saa let for at se dem paa
fuglebjerget; men naar de har ruget, vender de brystet ud mod havet,,
og er da let at se i lange, hvide rader.
Ægget er 84 mm. langt og 51 mm. bredt med groulig
grundfarve med nuancer overgaaende til gulgrønt, blaagront og gronlig
hvidt, fuldt af flekker, som for det meste er smaa eller
middelmaadig store, gulbrune, gronbrune og sortgrønne.
Storskarven (phalacrororax carloj er sort. Hovedet og halsen
har nogle smale, livide fjære, undertiden en stor hvid flek paa
udsiden af laaret. Den er stor, 60—90 cm. lang. Den værper
tidlig; man kan finde æg allerede i slutningen af april. De er
selskabelige fugle. Paa visse tider af døgnet er de i virksomhed,
nemlig tidlig om morgenen og ud paa eftermiddagen, medens de
hviler ved middagstider, og saa gaar de igjen til hvile ved nattens
frembrud.
Smaaskarven (phalacrocorax cristatus) er hyppigere end
storskarven og klækker paa klipper ved det aabne hav, men ogsaa
under store stene ved havet.
Skarven er en udmærket dykker, og dens glubskhed siges
at grændse til det utrolige. Det heder, at den spiser ligesaa
meget, om ikke mere end en mand, og de bedste fiske udgjør
dens daglige kost, siger Holmgren.
Edderfuglen har vistnok en haard fiende i skarven, og det
er ikke usandsynligt, at den fortærer æg og unger fra de andre
sj øf ugle.
Skarven lægger sædvanligvis 5—6 æg, 62 mm. lange og
38 mm. brede. Skallet er tykt, men ikke fast; det er blaalig
hvidt, men bliver efterhaanden, som fuglen ruger, skiddent hvidt.
Kraaken, men især ravnen er graadige æg- og ungerøvere.
Ægtiden falder fra sidst i april til slutningen af mai. Maagen
lægger 2 eller 3 æg. Ternen lægger sine æg paa den bare klippe,
de kan plukkes, som man plukker bær. Kjelden gaar urolig
omkring paa sine lange røde ben; for at lede opmærksomheden bort
fra sit eget rede løber den langt bort til en anden fugls og
lader der med hængende vinger og de besynderligste sorgfulde
gebærder forstaa, at den har sine æg der. Længere oppe paa
holmen, hvor der findes nogle duske af høit, stivt græs, ligger
2 eller 3 vildgjæs og ruger. Der er 5 eller 6 store æg. Vild-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
