Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
5
alderen beskjæftigede folks fantasi i Nordland, thi foruden
rensdyr og en bjørn er her ogsaa en fisk, "vistnok en kveite,
indridset paa fjeldet. Det er en selvsagt ting, at fiskeri er saa
gammelt i Nordland som befolkningen, og at fiskeriet tidlig har
været af vigtighed og indbringende, fremgaar deraf, at der boede
mægtige folk i Nordland saa langt tilbage, som vor historie rækker.
Om skreifiske og loddefiske og om sildefiske, fangst af sæl og
indsamling af æg berettes fra Harald Haarfagres tid. Det heder om
Torolv Kveldulvssøn, der boede paa Sandnes i Helgeland i det 9de
aarhundrede, at han lod sine folk drive torskefiske i Vaagan og
ligesaa sildefiske. Der berettes i Egils saga:
«Hafdi menn sina i sildveri og sva i skreiöfiski. Selver
varn ok nog ok eggver.» (Han havde sine folk i sildefjorde og
paa skreifiske. Der var ogsaa nok sælvær og ægvær).
Videre heder det et andet sted i samme saga om ham :
«Hann haföi ])a menn i skreiöfiski i Vågum, en suma i
sildfiski.» (Han havde da folk paa skreifiske i Vaagan og paa
sildefiske).
Torolv kom som Harald Haarfagres hirdmand og ved sit
venskab til den helgelandske hovding, Baard Brynjolfssøn til
Torgar (det nuværende Torget), i besiddelse baade af Torget og
gaarden Sandnes paa Alstenøen. Han boede snart paa den ene
og snart paa den anden af disse gaarde.
Lofoten var efter dette allerede paa den tid søgt af folk,
som boede langt sydlig paa Helgeland, saa der har vistnok ogsaa
den tid været folksomt paa fiskeværene i Lofoten.
Torolv sendte selv varer fra Helgeland til England, solgte
dem der og hentede hjem, hvad han trængte; det heder nemlig
i Egils saga, at han udrustede et prægtigt skib, som blev ladet
med skrei, huder og skindvarer, og hans betroede mand, Torgils
Gjallande, seilede med skibet til England, hvor man «fik god
handel og ladede skibet med hvede, honning, vin og klæde».
Torolv liavde i vinteren 874—75 indkrævet finneskatten, og
samtidig havde han folk paa skreifiske i Vaagan. Den ladning,
som Torgils Gjallande førte med sig til England den følgende
sommer (875), har rimeligvis været finnevarer fra Torolvs
vinterreise samt tørfisk.
Hvorledes Torolvs folk drev fisket og tilvirkede fangsten,
siger sig næsten selv. Baadene har vistnok været
nordlands-baade, som er en urgammel type, liner og garn brugtes ikke til
torskefiske, saa der har neppe været fisket med andet end
dybs-agn, og fisken blev tørret til torfisk, som kaldtes skorp skreid
(tørret torsk). Saltning af torsk kom först i brug i det 15de
aarhundrede, og tilvirkningen af klipfisk er endnu et par
aarhundrede yngre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
