Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
NORDLANDS AMT.
I Gultorers saga fortælles, at flere unge islændere, som
opholdt sig i Norge paa Harald Haarfagres tid eller i 2den
halvdel af 9de og i begyndelsen af det 10de aarhundrede, drog til
Haalogaland for der at tjene penge ved skreifiske.
I Heimskringla i Olav den helliges (1016—1030) saga
nævnes «Vaagestævnet», hvortil «Asbjørn Sælsbane var reist med
en hyrding eller med et stort lasteskib bemandet med nær 20
mand». Det var let at kjende, da det var malet lyst med hvidt
og rødt og havde stribet seil.
I samme saga fortælles, at kongens hirdmand, Asmund
Gran-Icelssøn, samtidig seilede fra Langøen i Vesteraalen sydover langs
land, og da mødte han skibe af Vaagaflaaden. Det var følgelig
skibe, som seilede fra Vaagan og nordover, og det synes efter
sagaen at have været om sommeren. Det rimelige er da, at det
har været skibe, som havde hentet tørfisk fra hjelderne, og at
der samtidig har været handelsstevne eller marked.
Samme Asmund Grankelssøn var søn af en bonde paa
Helgeland og kom i strid med Haarek paa Tjøtta om et udvær; om dette
heder det, at det laa ud imod havet. Der var sæl og fugl at
jage, og det var et ægvær og fiskevær. Da Haarek gjorde
fordring paa været, har det vel ikke ligget saa langt fra Tjøtta.
Kong Øistein Magnussøn, som var konge fra 1103—1122,
omtaler selv i mandjevningen med broderen, Sigurd Jorsalfar, at
han i Vaagan indrettede tilhold for fiskere, for at fattigfolk
kunde finde livsnæring og hjælp; han lod ogsaa en kirke bygge
der, fik en præst ansat ved den og skjænkede gods til kirkens
vedligeholdelse; forhen var næsten alt hedensk paa dette sted:
de, som nu nyder hjælp af alt dette, vil nok huske, at Øistein
har været konge i Norge, mente han. At han indrettede tilhold
for fiskere, vil vel sige, at han lod indrette rorboder der.
I Sverres saga heder det: «Der laa i 1177 femti byrdinger
ved Raudabjorg, men med dem vilde kongen intet have at
bestille, da de allesammen var kjøbmænd, komne nordenfra Vaagan,
thi han vilde aldrig gjøre kjøbmænd noget mén, naar de
passede sig selv.»
I kong Sverres berømte tale mod drukkenskab ankes 1186
over, at smør og skrei borttuskedes mod vin til landets ruin
og fordærv.
Skrei nævnes som handelsvare i flere retterbøder fra det
13de og 14de aarhundrede.
Det var visselig for skreifiskets skyld, at hanseaterne satte
sig fast i Bergen, og det var væsentlig ved tørfisken, at deres
kontor der flk en stor betyning. Torskefiskeriet har vistnok i
det hele været godt i det 14de, 15de og den første del af det
16de aarhundrede, efter det tyske kontors historie i Bergen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
