Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
11
alt ungfiske; i deres første leveaar færdes her de fleste
nyttefiske, saasom rødspætte, sandflyndre, torsk og hyse.
De ovennævnte fiske lever paa bunden og fanges der. Andre
fiske er vandre,fiske. Efter de forskjellige havstrømme fordeler
vandrefiskene sig paa forskjellige omraader. Polarstrømmen, den
atlantiske strøm og kyststrommene har indflydelse paa den
geografiske udbredelse af disse fiske.
De vigtigste vandrefiske er silden, hornfisken og makrelen.
Dertil kommer, at mange fiske i deres første ungdom driver om
i havet.
I Nordhavet er der gjort den iagttagelse, at fiske, om hvilke
man troede, at de kun levede paa kystbankerne eller paa
Nordhavets skraaninger, kan findes langt fra kysterne og over
dybder af 1 000—2 000 favne; i det øverste 100 favne dybe lag
er paavist sild, torsk, hyse, sei og rødfisk, vest for Island ogsaa den
store haakjærring; silden og rødfisken fandtes i betydelig mængde,
den sidste f. eks. i et antal af 65 paa 600 kroge over et dyb af
1 600 favne. De nyfødte unger af rødfisk er ogsaa fundet i store
mængder over de store havdyb saavel ved Norge som ved Island.
Nogle fiskes rognkorn eller æg flyder eller svæver om i
vandet, andre fiske lægger sine æg paa bunden. Af æggene, som
svæver omkring i vandet, udvikler der sig smaa larver, medens
æggene paa bunden gjennemgaar sin udvikling der. De smaa
larver, som udvikles af æggene, svæver hos begge slags i regelen
i vandet; men det varer forskjellig tid hos næsten hver enkelt
art. Hos nogle arter søger allerede larverne bunden, hos andre
forbliver larverne svævende, medens de bliver til unge fiske, ja
undertiden længere. Fiskeungerne er, i den tid de svæver, i høieste
grad afhængige af vandets strømme og bevægelser.
De første svævende ungers udbredelse giver vink om de
gydende fiskestimers udbredelse, saa at man paa den maade kan
finde nye gydepladse eller fangstpladse og tillige faa en
oversigt over gydepladsenes udstrækning.
De 4 vigtige arter, sei, torsk, hyse og hvitting, søger
bunden og opgiver den svævende levemaade i den orden, de netop
er nævnt.
Seien og torsken gaar senere som smaa unge fiske længere
ind til kysterne og findes f. eks. om sommeren ved de islandske
kyster nær ved stranden; hysens yngel derimod kan fanges i
store mængder paa større dybder, saaledes f. eks i en størrelse
af 4—6 cm. paa dybder fra 35—40 favne; de smaa hvitting
lever meget længe svævende.
I Nordhavet har man fundet svævende eller vandrende midt
i havet torskeunger over 2 cm., ja endog indtil 9.5 cm. De smaa
torsk i Nordsjøen søger bunden allerede i en størrelse af 2 cm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
