Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
NORDLANDS AMT.
I Nordhavet derimod vedbliver de at leve meget længere
svævende.
De smaa hysers udbredelse stemmer i det hele overens med
de unge torskes udbredelse.
I Nordhavet er leilighedsvis meget store hyseunger af over
II cm. længde fundet svævende.
Kveitens yngel er fundet svævende i Atlanterhavet syd for
Island, hvor der er overordentlig dybt vand; dens yngel maa
ogsaa findes langs Norges kyster, omend den ikke hidtil er
paa-vist der.
Silden har æg, som i regelen lægges paa sandet eller stenet
bund, og hvis udbredelse vanskelig lader sig paavise. Et
hjælpemiddel til at finde gydepladsene er de unge af æggene udslupne
larver.
Sildens gydepladse ved de norske kyster er kun lidet
kjendte, de nordligste hidtil kjendte gydepladse var
Romsdals-bankens. Men paa kystbankerne er i de sidste aar paa
forskjellige banker (Haltenbanken, Skliunabanken) indtil 65 n. br. om
vaaren fundet smaa sildelarver, og senere blev ogsaa de gydende
sild fanget i drivgarn og fundet i maverne paa fangede langer.
Rodspætten findes aldrig i mængde paa dybere vand end
ca. 50 favne, torsken er almindelig til 200 favne; kveiten er
fundet til over 300 favne, langen ligesaa, men nedenfor 400
favne kommer de egentlige dybvandsfiske, efter hvilke der intet
økonomisk fiskeri drives.
De i det nordlige Norge forekommende fiske er opregnede i
beskrivelserne af Tromsø amt og Finmarkens amt, og en
opregning af disse synes derfor her ikke fornøden.
Om bunddyrene og fiskenes aate kan ogsaa henvises’ til
Finmarkens amts beskrivelse (bind I, pag. 561 f.).
Et billede af dyrelivet og plantelivet paa havets bund i
dybder saa store som 400—900 favne har 6f. O. Sars givet, idet
han ytrer :
«Af de prøver, der ved hjælp af bundskraben, trawl-net og
svabberter tages op, har man kunnet, om end kun
tilnærmelsesvis, danne sig et slags forestilling om det eiendommelige
f,ysio-gnomi, som havbunden her frembyder: Skoge af
eiendommelige, træagtig forgrenede svampe (cladorhiza) dækker bunden paa
lange strækninger. Imellem disse grene sidder fastklamrede
pragtfulde medusahoveder (euryali) og brogede fjærstjerner
(ante-donj samt forskjellige krebsdyr, hvoriblandt den eventyrlig
udseende, fra de polare have bekjendte arcturus baffini, og træge
pyknogonider, tildels af kolossal størrelse (indtil et spand mellem
fodspidserne), kryber om mellem deres grene og udsuger ved
hjælp af sin enormt udviklede snabel deres organiske safter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
